Bekendtgørelse nr. 305 · 1944

Historisk

Bekendtgørelse om Opbevaring af transportable Beholdere med sammentrykkede, fordraabede eller under Tryk opløste Luftarter. (* 4)

Bekendtgørelse om Opbevaring af transportable Beholdere med sammentrykkede, fordraabede eller under Tryk opløste Luftarter. (* 4)

Dokumentdato: 30. sep. 1944Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om Opbevaring af transportable Beholdere med sammentrykkede, fordraabede eller under Tryk opløste Luftarter. (* 4) I Medfør af § 42 i Lov af 15. Maj 1868 om Brandvæsenet i København, § 35 i Reglement for Brandvæsenet i Frederiksberg Kommune af 27. Februar 1918, § 37 i Lov af 21. Marts 1873 om Brandvæsenet i Købstæderne med Undtagelse af København, jfr. Lov Nr. 272 af 28. Juni 1920, § 60 i Lov af 31. Marts 1926 om Brandpolitiet paa Landet og det nærmest dermed i Forbindelse staaende Bygningsvæsen og § 5 i Lov Nr. 246 af 10. Maj 1940 om Handel med samt Tilvirkning og Besiddelse af Vaaben, jfr. Lov Nr. 137 af 13. Marts 1943, fastsætter Justitsministeriet herved følgende Bestemmelser for Opbevaring af transportable Beholdere med sammentrykkede, fordraabede eller under Tryk opløste Luftarter: § 1 Stk. 1. Bestemmelserne i denne Bekendtgørelse omfatter transportable Beholdere, der indeholder sammentrykkede, fordraabede eller under Tryk opløste Luftarter. Stk. 2. Undtagne fra Bestemmelserne er : 1) Alle Beholdere, hvis Rumindhold er mindre end 12 l, medmindre flere saadanne Beholdere opbevares sammen, og det samlede Oplags Beholderrumfang overstiger 12 l, 2) Flasker og andre Beholdere med kulsyreholdige Drikke, 3) Kulsyrebeholdere til Ildslukningsapparater, 4) Beholdere med Luftarter til Videnskabeligt brug i det Omfang, Anvendelsen gør det nødvendigt, 5) de i Justitsministeriets Bekendtgørelse Nr. 270 af 27. Juni 1942 om Ændring i Justitsministeriets Bekendtgørelse Nr. 104 af 15. Marts 1941 om Flaskegasanlæg nævnte Beholdere til Propan og Butan eller Blandinger deraf, for saa vidt Beholdernes Indhold ikke udgør mere end 11 kg, og Bestemmelserne i nævnte Bekendtgørelse iagttages, 6) midlertidige Oplag af Beholdere paa Jernbane- og Havnearealer, for hvilke dog de i § 2, Stk. 1 og 2, givne almindelige Forsigtighedsregler vil være at iagttage. § 2. Stk. 1. De i denne Bekendtgørelse omhandlede Beholdere maa aldrig kastes eller paa anden Maade udsættes for Stød, Slag eller stærk Belastning, hvorfor de skal være sikrede forsvarligt mod Væltning, Rulning og Nedstyrtning. Stk. 2. Beholderne skal være beskyttede imod direkte Solvarme og imod stærk Opvarmning og maa saaledes ikke anbringes i Nærheden af Ovne, Kedler eller andre varmegivende Genstande. Stk. 3. Beholderne skal i fornøden Grad være beskyttet imod Opvarmning fra eventuel Brand i tilstødende Bebyggelse og Oplag. De skal være anbragt saaledes, at de er let tilgængelige og i Tilfælde af opstaaet Brand hurtigt kan fjernes til sikkert Sted eller beskyttes. Stk. 4. Paa Arbejdssteder maa kun forefindes de til det øjeblikkelige Forbrug nødvendige Beholdere, og naar Beholdere benyttes i Trapperum, Gange, Gennemgange og Gennemkørsler, skal de daglig fjernes efter endt Arbejdstid. Flaskeventilen skal være lukket paa Beholderne, naar de ikke anvendes. Iltbeholdere skal holdes omhyggeligt fri for enhver Forurening med Olie eller Fedt, selv i ganske smaa Mængder, f.Eks. hidrørende fra Stænk og oliede eller fedtede Hænder. § 3. Stk. 1. Oplag i det fri af Beholdere med de i denne Bekendtgørelse omhandlede Luftarter, hvis totale Gasvolumen(* 1) ikke overstiger 125 kbm, kan indrettes uden Godkendelse. Omfatter Oplaget udelukkende Beholdere med Kulsyre, kan Oplagets totale Gasvolumen dog andrage indtil 300 kbm. Stk. 2. De nævnte Oplag skal anbringes paa betryggende Maade i Forhold til Bebyggelse og brændbare Genstande. Saafremt der er nærliggende Mulighed for, at Beholderne kan blive udsat for uforsvarlig Behandling af uvedkommende, f.Eks. som Følge af Børns Leg, skal de beskyttes herimod ved Indhegning, Opstilling mod Mur og Fastholdelse til denne ved Bøjler eller paa anden betryggende Maade. § 4. Stk. 1. Oplag af Beholdere med de i denne Bekendtgørelse omhandlede Luftarter, hvis totale Gasvolumen ikke overstiger 60 kbm eller, saafremt Oplaget udelukkende omfatter Kylsyre, 150 kbm, kan uden Godkendelse anbringes i Lagerrum (herunder Skure), i hvilke der ikke opbevares brandfarlige eller let antændelige Stoffer (f.Eks. brandfarlige Vædsker, Olier, Celluloid, Hamp, Blaar, Træ, Træemballage og Halmemballage), Syrer eller andre Stoffer, der kan angribe Beholderne, og hvis Vægge og Loft er udført af brandfrit Materiale eller i det mindste af pudset Træ. Lagerrummene skal have Udgang direkte til det fri og iøvrigt være indrettet og adskilt fra andre Rum saaledes, at Lagerrummenes Gulv, Vægge og Loft kan yde Modstand mod Brand i tilstødende Bebyggelse og Oplag. Stk. 2. Ved Indgangen til Lokalerne skal forefindes en af Justitsministeriet godkendt Opslagstavle. Tavlen skal anbringes saaledes, at den er let synlig. Stk. 3. Lagerrummenes Opvarmning maa kun ske ved varmt Vand eller Damp. Tobaksrygning og Brug af aaben Ild i Lagerrummene er forbudt, og Forbudet skal være tilkendegivet ved tydelige og holdbare Opslag. Stk. 4. Lagerrum, hvori der opbevares Beholdere med brændbare, giftige (* 2) eller kvælende Luftarter, skal være vel ventilerede. § 5. Stk. 1. Oplag i det fri eller Lagerrum af Beholdere, hvis totale Gasvolumen overstiger de i §§ 3 og 4 angivne Begrænsninger, og alle Oplag, der indrettes paa anden Maade end i §§ 3 og 4 angivet, maa kun indrettes efter forud indhentet Godkendelse fra den stedlige Brandmyndighed(* 3) og paa saadanne Vilkaar, som denne i hvert enkelt Tilfælde anser det for fornødent at stille, jfr. de i omstaaende Tillæg I givne Direktiver. Stk. 2. Oplag af beholdere med de i denne Bekendtgørelse omhandlede Luftarter, hvis totale Gasvolumen overstiger 500 kbm, maa ikke indrettes uden Tilladelse fra Justitsministeriet. Omfatter Oplaget Beholdere med giftige Gasarter, udkræves Justitsministeriets Tilladelse dog, saafremt Oplagets totale Gasvolumen overstiger 125 kbm. Omfatter Oplaget udelukkende Beholdere med Kulsyre, udkræves Justitsministeriets Tilladelse kun, saafremt Oplagets totale Gasvolumen overstiger 1250 kbm. Stk. 3. Ansøgninger om Godkendelse af de her omhandlede Oplag skal fremsendes i 2 Eksemplarer. § 6. Stk. 1. Alle i Henhold til denne Bekendtgørelse trufne Afgørelser kan paaklages til Justitsministeriet. Stk. 2. Justitsministeriet kan til enhver Tid tilbagekalde en i Medfør af denne Bekendtgørelse meddelt Tilladelse, saafremt dette af Sikkerhedshensyn viser sig paakrævet. § 7. Stk. 1. Om Transport af fortættede og fordraabede Luftarter gælder Bestemmelserne i Justitsministeriets Bekendtgørelse Nr. 293 af 23. November 1932 om Transport af fortættede og fordraabede Luftarter i Metalbeholdere samt af Syrer og lignende ætsende Stoffer. Stk. 2. Om indretningen og Brugen af Beholdere med sammentrykkede, fordraabede eller under Tryk opløste Luftarter gælder Bestemmelserne i Socialministeriets Bekendtgørelse Nr. 338 af 11. December 1935, jfr. Bekendtgørelse Nr. 198 af 25. April 1939. § 8. Overtrædelse af denne Bekendtgørelse straffes i Medfør af § 40 i Lov af 15. Maj 1868 om Brandvæsenet i København, § 33 i Reglement af 27. Februar 1918 for Brandvæsenet i Frederiksberg Kommune, § 35 i Lov af 21. Marts 1873 om Brandvæsenet i Købstæderne, jfr. Lov Nr. 272 af 28. Juni 1920, § 56 i Lov Nr. 174 af 31. Marts 1926 om Brandpolitiet paa Landet m.v. og § 10 i Lov Nr. 246 af 10. Maj 1940 om Handel med samt Tilvirkning og Besiddelse af Vaaben, jfr. Lov Nr. 137 af 13. Marts 1943. § 9. Stk. 1. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. Januar 1945. Stk. 2. Bestaaende Oplag skal inden 2 Aar fra Bekendtgørelsens Ikrafttræden bringes i Overensstemmelse med Bekendtgørelsens §§ 3-5. Stk. 3. Justitsministeriets Bekendtgørelse Nr. 188 af 19. August 1910 om Behandlingen af Staalbeholdere med opløst Acetylen Ophæves. Hvilket herved bringes til almindeligt Kundskab. Justitsministeriet, den 30. September 1944. P.M.V. Aage Svendsen. /Boas.