Instruks for Foretagelsen af lovmæssige Obduktioner.

Dokumenttekst

Instruks for Foretagelsen af lovmæssige Obduktioner. I Henhold til § 13 i Lov Nr. 87 af 21. April 1914 om Embedslægevæsenets Ordning, jfr. Lov Nr. 132 af 30. Marts 1942, fastsætter Justitsministeren efter Forhandling med Retslægeraadet og Sundhedsstyrelsen følgende Instruks for Foretagelsen af Lovmæssige Obduktioner. Almindelige Regler. 1. Den lovmæssige Obduktion udføres af en af Justitsministeriet udpeget særlig sagkyndig Læge i Forening med den autoriserede Retslæge. Hvis den autoriserede Retslæge har Forfald, konstituerer Amtet en anden Læge, saavidt muligt den nærmest boende autoriserede Retslæge, til i hans Sted at deltage i Udførelsen af Obduktionen. I den særlig sagkyndige Læges Forfald udpeger Justitsministeriet en anden saadan Læge. Medens ordentligvis den tilkaldte sagkyndige Læge udfører Obduktionen og dikterer det fundne til Obduktionsberetningen, paahviler det Retslægen at kontrollere ethvert Fund og paase, at intet forglemmes. Har den Afdøde været under Lægebehandling, paahviler det Retslægen at underrette vedkommende Læge om Tid og Sted for Obduktionen. Lægen har herefter Adgang til at overvære denne. 2. Det paahviler Politimesteren, saavidt muligt efter Forhandling med Retslægen, at sørge for et passende, om Vinteren opvarmet, Lokale, hvor Obduktionen kan foregaa uforstyrret, i hvilken Henseende det efter Omstændighederne vil kunne være hensigtsmæssigt, at der rettes Henvendelse til de stedlige Sygehuse om Benyttelse af disses Lokaler. Det er ikke nødvendigt, at Lokalet er beliggende indenfor Politikredsen, og man maa, navnlig for saa vidt angaar de i Nærheden af København, Odense og Aarhus beliggende Politikredse, finde det ønskeligt, at henholdsvis Universitetets retsmedicinske Institut, Odense Amts og Bys Sygehus i Odense og Kommunehospitalet i Aarhus benyttes til Foretagelse af Obduktioner i alle Tilfælde, hvor dette kan ske uden større Ulempe eller Bekostning. Endvidere paahviler det Politimesteren at drage Omsorg for, at alle Sagens Akter er til Stede, forinden Obduktionen paabegyndes. Politimesteren bør saa vidt muligt stille en Politibetjent eller anden Medhjælp, der kan betjene en Skrivemaskine, til Disposition ved Obduktionsforretningen til efter Diktat paa Skrivemaskine at nedskrive Beretningen, der da samtidig bør tages i det fornødne Antal Eksemplarer. 3. Enhver Transport af Liget bør foregaa i vandret Stilling. Hovedet maa ikke ligge lavt. Der maa udvises den største Forsigtighed, saaledes at Liget ikke udsættes for stærke Rystelser, Tryk eller Beskadigelser af nogen Art. Ligets Lemmer maa ikke udrettes med Magt. 4. Er Liget frossent, maa det anbringes i et opvarmet Lokale saa betids, at Optøningen er tilendebragt, før Obduktionen begynder. Optøningen maa ikke fremkaldes paa anden Maade. 5. Kun i Nødsfald maa Obduktionen foretages ved kunstigt Lys, ligesom det saa vidt muligt bør undgaas at foretage Obduktionen under aaben Himmel. 6. Ligets Forraadnelse eller Opløsning fritager ikke Obducenterne for at foretage Obduktionen saa fuldstændigt og omhyggeligt som muligt. 7. I Tilfælde, hvor et Lig opgraves til lovmæssig Obduktion, skal Retslægen overvære Opgravningen, notere, i hvilken Tilstand Kisten forefindes, samt, hvis Spørgsmaal om Forgiftning kan komme til at foreligge, drage Omsorg for, at der tages Prøver af: a) Ligets Underlag i Kisten, b) hvad der ellers maatte findes i denne, c) Bundstykket i Kisten, d) Jorden derunder, e) Jord andetsteds fra Kirkegaarden. 8. Den tilkaldte Sagkyndige medbringer følgende Instrumenter og Genstande i forsvarlig Stand:(* 1) * 4 store Knive, * 4 mindre Knive, 1 Organkniv, * 2 anatomiske Pincetter, * 1 Hagepincet, 2 Peans Pincetter, 1 stor Saks, * 2 mellemstore Sakse, * 2 smaa Sakse, 1 Tarmsaks, 1 større Bensaks, * 1 mindre Bensaks, * 1 tyk Sonde, * 1 fin Sonde, * 1 Hulsonde, 1 Sav, 1 Stiksav, 1 Mejsel, 1 Kølle, 2 Brunetti's Mejsler, 1 Rakiotom, 1 Knogletang, 1 Chavigny's Løftestang, 1 Duraløser, * 1 Rougine, 1 Kefaluk, 1 Myelotom, 1 Hjernekniv, 1 Glassprøjte med Metalstempel, Rumfang 10 kubikcentimeter, spidse butonnerede Kanyler, 2 større Suturnaale, 2 mindre Suturnaale, * 1 Aneurismenaal, * 1 Staalbaandmaal, * 1 Krumpasser, 1 elastisk Kateter for voksne, 1 elastisk Kateter for Børn, 1 Maaleglas med Inddeling, Rumfang 500 kubikcentimeter, * 1 do. - - , - 200 kubikcentimeter, * 1 Tinske, * 1 Vægt med Lodder af samlet Vægt 5 Kilo, 13 Glasholdere med sleben Prop, 3 Wassermann-Glas i Træ- eller Paphylstre, * 3 mindre Glas indeholdende 10 procent vandig Formalin, * 2 - - - absolut Alkohol, * 1 Lupe, 1 Spektroskop, * 2 Par Gummihandsker, * 1 Gummiforklæde, * 2 Sektionskitler, 1 Redekam, Neglebørster, * Svampe, Gazebind, Hydrofilt Vat, Jodtinktur, Lugol's Vædske, Natriumhydrosulfit, Benzidinpulvere, Eddikesyreopløsning, 50 procent, Kobbersulfatopløsning, 1 promille, Almen's Vædske, Filtrerpapirstrimler, Lakmuspapir, * Objektglas, * Dækglas, 1 Brændejern, 4 sterile Reagensglas, 3 sterile Glasæsker, 6 sterile Pasteur's Pipetter, 1 Stykke sterilt Glasrør, * Farvede Blyanter m.m. * Skemaer til Indtegning af Læsioner o.desl. Fremgangsmaaden. Den i det følgende angivne Fremgangsmaade er en Normalmetode, der ikke bør fraviges, med mindre særlige Grunde taler derfor. Væsentlige Fravigelser begrundes og beskrives i Obduktionsberetningen. Det er en Selvfølge, at ogsaa Forandringer, der ikke udtrykkeligt er nævnt, maa undersøges og beskrives, ligesom man paa ethvert Punkt bør drage sig Videnskabens Fremskridt til Nytte. Paa Grund af de særlige Forhold, der gælder for Obduktionen af Nyfødte, skal denne senere beskrives for sig. Obduktionen falder i to Afsnit: den udvendige og den indvendige Undersøgelse. A. Udvendig Undersøgelse. 1. Hvis Liget er paaklædt, nævnes kort, hvilke Beklædningsgenstande der findes. Hvis der paa Klædningsstykkerne findes Blodpletter, sædlignende Pletter, Mærker efter Skud, Stik, Forbrænding eller deslige, kræver disse en nøjere Undersøgelse. Derefter fjernes Klæderne, eventuelt ved Opklipning. 2. Der gives nu en almindelig Beskrivelse af Liget, hvori angives Køn, Alder (eventuelt efter Skøn), Længde, Vægt (eventuelt efter Skøn) samt Ernæringstilstand, navnlig Muskulaturens og Fedtvævets Udvikling. Hos Kvinder beskrives mammæ's Tilstand. Særlige Kendetegn som Ar, Tatoveringer, Modermærker o.l. noteres, og dette gælder navnlig, naar den afdødes Identitet ikke er fastslaaet, i hvilket Fald ogsaa Farve og Beskaffenhed af Hud, Haar, Skæg, Tænder og Øjne omhyggeligt optegnes. Ligeledes beskrives muligt tilstedeværende Vidnesbyrd om den afdødes Haandtering. 3. Af Dødstegnene maa omhyggelig beskrives Dødsstivhed, hvis Udbredelse og Udvikling noteres, Dødspletterne, hvis Farve, Beliggenhed og Styrke optegnes, samt Forraadnelsens forskellige Tegn (Luft, Misfarvning, Luftudvikling, Afløsning af epidermis). 4. De naturlige Legemsaabninger efterses særligt med Henblik paa Udflod, Blødning eller Tilstedeværelse af fremmede Legemer. Eventuelt tages Præparater til mikroskopisk Undersøgelse. Man undersøger, om der kan paavises nogen særlig Lugt (Blaasyre, Nikotin, Spiritus el. lign.) fra Næse og Mund, f.Eks. naar man drejer Liget eller trykker paa Brystkassen. Urinen udtømmes med Kateter, dens Mængde maales, og den opbevares til eventuel nærmere Undersøgelse. Hvis noget af nævnte Dødstegn mangler maa det særlig bemærkes. 5. Alle Tilsmudsninger med Blod, Afføring, Jord o.a. noteres og beskrives, før de fjernes ved Afvaskning. 6. Der foretages Undersøgelse for Ekkymoser i Hud og conjunctivæ. 7. Der undersøges for udvendige Læsioner, saaledes at intet Parti af Legemet overses. Hvis der findes Saar, maales og beskrives disse. Deres Beliggenhed bestemmes i Forhold til faste Punkter af Skelettet og indtegnes eventuelt paa Skemaer. De bør under ingen Omstændigheder sonderes. Den videre Undersøgelse sker bedst paa den Maade, at man ikke skærer direkte ind paa dem, men gennemskærer Huden i nogen Afstand og afdissekerer den i saa stor Udstrækning som nødvendigt for at kunne overse det subkutane Væv i Saarets Omfang. Paa lignende Maade beskrives og maales, eventuelt aftegnes, Exkoriationer og Ekkymoser. Ekkymoser og Pletter, der ligner saadanne, incideres for at sikre Erkendelsen; ligesaa bør det ikke forsømmes at undersøge for dybere Blødninger ved Anlæggelse af store Incisioner ogsaa paa Steder, hvor Huden tilsyneladende er sund. 8. Til Slut undersøges ved Palpation og Prøve for abnorm Bevægelighed, om der findes noget Brud af Knogler (Extremiteter, columna, Kraniet og Bækkenet). 9. Beskadigelser, der efter de foreliggende Oplysninger utvivlsomt skyldes postmortelle Traumer, beskrives kun kortfattet med Bemærkning om Oprindelsen. B. Indvendig Undersøgelse. Man undersøger i alle Tilfælde: I. Kraniehulen. II. a) Mundhule og Halsorganer, b) Brysthule, c) Bughule, og om nødvendigt desuden III. Knogler, Led og Muskler samt IV. Rygmarvskanalen. Er der Grund til at formode, at Døden skyldes Luftemboli, foretages Undersøgelsen herfor før alle andre Undersøgelser ved paa sædvanlig Maade at aabne højre Ventrikel og arteria pulmonalis under Vand. I. Undersøgelse af Kraniet og Hjernen. 1. Efter fornyet Undersøgelse af Hovedhuden, om fornødent efter Afklipning af Haaret, anlægges et Hudsnit, der strækker sig tværs over Hovedet fra den ene proc. mastoideus til den anden, idet man saavidt muligt gaar uden om Saar eller andre Læsioner. 2. Efter Løsning af Hud og galea, hvorved man særlig agter paa mulige Blødninger, gennemsaves Kraniet i dets største horisontale Omkreds, og Theca cranii aftages, idet man undgaar at beskadige dura mater saavelsom at frembringe Fissurer i Kraniet eller forandre allerede tilstedeværende. 3. Efter Opklipning af sinus longitudinalis undersøges dura mater for mulige Læsioner. Den opklippes langs Savsnittet, og efter Undersøgelse af Indsiden løsnes Tilhæftningen til crista galli, og dura slaas tilbage. Hvis der findes Brud af Kraniet, maales dettes Tykkelse paa det paagældende Sted. 4. Man undersøger, om der kan paavises nogen ejendommelig Lugt ved Hjernen (Blaasyre, Spiritus, Fusel, Aceton o.l.). Denne Undersøgelse gentages, naar der senere lægges Indsnit i Hjernesubstansen. 5. Hjernens bløde Hinder efterses, navnlig med Hensyn til Blødning, Betændelse, Fortykkelse og Fugtighedsgrad, ligesom Karrenes Fyldning noteres. 6. Nu udtages Hjernen forsigtigt i Forbindelse med pons, medulla oblongata og cerebellum, idet man ser efter, om der findes nogen Art Vædske paa Basis. Hvis der er Grund til her at formode Læsioner af dura mater, bør man undgaa Snittene i tentorium, idet man gennemskærer crura cerebri og venter med Udtagelse af pons, medulla oblongata og cerebellum til senere. 7. Dura mater paa Basis efterses, de venøse sinus opklippes, og for saa vidt cerebellum, pons og medulla oblongata er ladt tilbage, udtages de nu. Dura fjernes fra basis cranii, og man undersøger, om der findes Frakturer, idet Inspektionen forbindes med en Prøve for abnorm Mobilitet. Paa lignende Maade efterses theca cranii for Fraktur. Er der Grund til at antage en Ørelidelse, opmejsles Mellemøret og cellulæ mastoideæ. 8. Hjernens Grundflade undersøges. De store Arterier efterses. Pia mater fjernes fra et større Parti af Hjernens Overflade, og man mærker sig, om den sidder abnormt fast. Herefter foretages den egentlige Sektion af Hjernen, idet man nøje efterser dennes samtlige Dele og beskriver Vævets Konsistens og Blodfyldning samt Mængden af Vædske i Ventriklerne. Patologiske Forandringer (navnlig Blødninger og Emollitioner) saavelsom Læsioner beskrives omhyggeligt med Hensyn til Sæde og Udbredning. Ved Mistanke om Fedtemboli opbevares Smaastykker af Hjernen i vandig Formalin til mikroskopisk Undersøgelse. 9. Alle vigtige Fund indtegnes saa vidt muligt paa Skemaer. II. Undersøgelse af Mundhule, Halsorganer, Brysthule og Bughule. 1. Man begynder med at lægge et Snit, der fra Spidsen af Hagen forløber nedad i Midtlinien, gaar til venstre for umbilicus og ender ved Symfysen. Ved dette Snit maa kun spaltes Hud og subkutant Væv. Derefter aabnes peritoneum umiddelbart nedenfor proc. ensiformis forsigtigt med Pincet og Saks eller Kniv saa meget, at to Fingre kan indføres, og idet disse løfter Bugvæggen i Vejret, gennemskæres denne helt ned til Symfysen. Enhver Læsion af Tarme eller andre Organer maa omhyggeligt undgaas. Tilstedeværelse af Luft i peritoneum kan paavises ved paa sædvanlig Maade at foretage Incisionen under Vand. 2. Paa thorax præpareres Huden af i Forbindelse med Muskulaturen, saaledes at Ribbenene blottes. Musculi recti abdominis gennemskæres helt nedadtil fra Peritonealsiden. Hudmuskellapperne slaas til Side, og hos Kvinder undersøges mammæ, idet de incideres fra Lappernes Bagside. 3. Diafragmas Stand bestemmes. 4. Peritonealhulen underkastes nu en indgaaende Undersøgelse. Alt abnormt Indhold opsamles, og Mængden maales. Man mærker sig fremtrædende Ejendommeligheder ved Organernes Udseende og Lejring. Man efterser processus vermiformis, undersøger Ventrikel og Tarm for Perforation, Tarmen desuden for Volvulus og Invagination. Hvis Ventrikelen er bristet paa Grund af Selvfordøjelse, søges saa meget som muligt af Ventrikelindholdet opsamlet fra Bughulen. Man ser efter, om der findes Hernier, og noterer deres Indhold; om der er Blødning i pancreas; om der findes Rupturer af Lever, Milt, Nyrer eller andre Organer. Alle Læsioner beskrives nøje, ligesom Retningen af Skud- eller Stikkanaler bestemmes. Hos Kvinder efterses genitalia interna, idet man navnlig bemærker, om der er Tegn paa Graviditet; om der er Læsioner af uterus (Perforation, Ruptur); om der findes Salpingitis, Tubargraviditet eller Hæmatocele. Herefter kan Udtagelsen af Bugorganerne begynde, under hvilken man eventuelt opsamler Blod fra de store Kar (Nyrekarrene, vasa iliaca) til nærmere Undersøgelse. 5. Milten løsnes fra Omgivelserne og udtages, idet man ved Overskæringen af Karrene nøje paaser ikke at beskadige Ventriklen. 6. Der lægges herefter følgende Ligaturer: a) en enkelt Ligatur af oesofagus ved cardia, b) en enkelt Ligatur paa duodenum mellem pylorus og Indmundingen af ductus choledochus, c) en dobbelt Ligatur paa Overgangen mellem duodenum og jejunum, og endelig d) en dobbelt Ligatur mellem S-Romanum og rectum. 7. Tyndtarmen overskæres mellem de under c) nævnte, Tyktarmen mellem de under d) nævnte Ligaturer. Tyndtarmen udtages nu i Sammenhæng med Tyktarmen. 8. Vesica løsnes stumpt fra Symfysens Bagside, og Organerne løsnes fra Bækkenbunden ved Overskæring af urethra og rectum, hos Kvinder tillige af vagina saa langt nede i Bækkenet som muligt. 9. Ved Dødsfald under Svangerskab, Fødsel og spontan eller provoceret Abort samt ved Læsioner af genitalia feminina bør man udtage genitalia interna og externa i Sammenhæng. Efter at Ligets Underextremiteter er abducerede ad maximum, løsnes genitalia externa, perineum og anus ved to symmetriske Buesnit, der fra mons Veneris føres uden om labia majora og mødes bag anus. Efter at Snittene er ført mere i Dybden, kan de omtalte Dele løspræpareres og udtages i Sammenhæng med de øvrige Organer. Man gaar nu over til Undersøgelse af Brysthulen og Halsorganerne. 10. Man gennemskærer eller gennemklipper med Bensaks Ribbensbruskene tæt ved Overgangen til Ribbenene. Foreligger der Holdepunkter for Antagelse af Pneumothorax, foretages Undersøgelserne herfor paa sædvanlig Maade ved Incision i et eller flere Intercostalrum under Vand. Ved Læsioner, der angaar Brysthulen, bør selve Ribbenene overskæres et Stykke ud til Siden for at opnaa et bedre Indblik. Opad føres Snitlinien i alle Tilfælde gennem Sterno-claviculærleddene, som maa aabnes med særlig Forsigtighed for at undgaa Blødning fra de underliggende store Kar. Derfor gennemskæres foreløbig kun Kapslens Forside, og først naar hele Lappen er løsnet og løftet i Vejret, gennemskæres Sterno-claviculærleddene fuldstændig fra Bagsiden. 11. Man ser efter, om Pleurahulerne indeholder Vædske. Dennes Natur bestemmes, og Mængden maales. Hvis Lungerne er adhærente til Brystvæggen, løsnes de stumpt. Man danner sig et foreløbigt Skøn over tilstedeværende Læsioner. Findes der Saarkanaler, søges disses Retning bestemt ved at sammenholde Læsionerne i Organerne med de tilsvarende i Brystvæggen. 12. Perikardiet aabnes, og Perikardialvædskens Natur og Mængde bestemmes. Særlige Ejendommeligheder ved Hjertets Udseende saa vel som Læsioner af Hjertet og Perikardiet beskrives nøje. 13. Halshuden og platysma afdissekeres forsigtigt paa begge Sider fra de underliggende Muskler og Kar. I Tilfælde af Hængning, Strangulation eller Kværkning saavel som ved andre Læsioner af Halsen bør man foretage en omhyggelig Dissektion af Halsorganerne i deres naturlige Leje. Musklerne undersøges, gennemskæres og slaas til Side. Carotiderne opklippes. Larynxbruskene og os hyoideum dissekeres fri og undersøges for Frakturer. Derefter efterses glandula thyreoidea og thymus. Enhver Blødning i Bindevævet bestemmes nøje med Hensyn til Beliggenhed og Udstrækning. 14. Tungen løsnes fra sin Tilheftning til Underkæben, og idet den slaas ned, har man, eventuelt efter Gennemsavning af Underkæben i Midtlinien, frit Indblik i Svælget, der efterses for Ætsninger samt for Tilstedeværelsen af fremmede Legemer eller efterladte Rester af saadanne. 15. Derefter lægges et Snit paa Overgangen mellem den bløde og den haarde Gane; bageste Svælgvæg og Halskarrene gennemskæres, og Halsorganerne løsnes fra Hvirvelsøjlen. Den bløde Gane spaltes. Svælgets Bagvæg og øverste Del af Spiserøret opklippes bagtil i Midtlinien, hvorefter ligeledes larynx og tracheas øverste Del opklippes bagfra, idet man agter paa fremmede Legemer, abnormt Indhold eller Slimhindeblødninger saavel som paa andre sygelige Forandringer (Oedem, Betændelse o.lign.). 16. Efter at man ved et Eftersyn har sikret sig, at Undersøgelsen in situ af Organer, diafragma og Legemshulernes Vægge er tilendebragt, kan man udtage de tilbageblevne Organer under et og i Sammenhæng. Man overskærer vasa subclavia ved Sterno-clavilærleddene, vasa iliaca lige nedenfor deres Afgang samt diafragmas Tilheftninger, og løsner forsigtigt, uden Anvendelse af stærkt Træk, Organerne fra columna. Den nærmere Undersøgelse af Organerne foretages paa følgende Maade: 17. Perikardiet og Hjertets Ydre undersøges atter. Højre Ventrikel incideres, og der lægges et Snit op i arteria pulmonalis til Undersøgelse for Emboli. Findes en saadan, eller er der Grund til at formode Tilstedeværelse af Tromber i Hovedgrenene af arteria pulmonalis, føres Snittet ud i disse uden Hensyn til, at aorta overskæres. Undersøgelse af karrene ved Indførelse af Finger bør ikke finde Sted. Forefundne Tromber beskrives med Hensyn til Lejring, Struktur, Forgrening, Klappeaftryk og Forhold til Karvæggen, ligesom Længde og Tykkelse maales. 18. Hjertet udtages, maales og opklippes paa sædvanlig Maade. Blodindholdet beskrives og opbevares eventuelt til nærmere Undersøgelse. Klapperne og Koronararterierne beskrives. Vægtykkelsen maales i begge Ventrikler. Muskulaturen undersøges nøje, eventuelt udtages Stykker til mikroskopisk Undersøgelse. Hjertets Vægt bestemmes efter Fjernelse af alt Blod. 19. Vena cava inferior opklippes, derefter opklippes aorta i hele dens Længde. Sygelige Forandringer (Aterosclerose, syfilitisk Aortitis, Aneurismer) beskrives, og de afgaaende Kars Mundinger efterses. Nyrekarrenes Forhold undersøges. Aorta løspræpareres fra Naboorganerne, idet Sammenhængen med arcus bevares. 20. Binyrerne og pancreas incideres og undersøges. 21. Nyrerne frigøres fra deres Leje. Nyrekarrene overklippes, og efter at Uretererne er frigjort, kan Nyrerne i Sammenhæng med Bækkenorganerne præpareres løs fra de øvrige Organer. 22. Tungen, den bløde Gane, Tonsillerne og bageste Svælgvæg efterses og beskrives. Udviklingen af det lymfatiske Væv noteres. 23. Glandula thyreoidea, thymus og Lymfeglandlerne paa Halsen efterses. Opklipningen af oesofagus fuldendes. Slimhinden undersøges for Ætsninger og Varicer. Oesofagus løsnes fra trachea, idet den overklippes helt opadtil og slaas ned, saaledes at den er i Forbindelse med Ventriklen. 24. Trachea og de store Bronkier opklippes. Slimhindens Tilstand beskrives, ligesaa Indholdet, idet man navnlig efterser, om der findes Blod, Føderester, eventuelt Vædske stammende fra Drukning. Indholdets Reaktion paa Lakmuspapir bestemmes. Bronkialglandlerne efterses. 25. Brystorganerne skilles fra Bugorganerne ved Overklipning af Perikardiets Tilheftning til diafragma. 26. Lungernes Overflade efterses for Fibrinbelægninger, Ekkymoser i pleura samt overfladiske Blødninger i Lungevævet. Læsioner beskrives. Ved Pneumotorax eftersøges smaa Rupturer af pleura ved Undersøgelse af de mistænkelige Partier under Vand. Lungevævet efterses paa de sædvanlige frontale Snit ind mod hilus. Til Paavisning af Læsioner kan det være formaalstjenligt at anvende andre Snitretninger, f.Eks. Snit lodret paa Forløbet af Skud- eller Stikkanaler. Forefindes fastere Partier, beskrives deres Farve og Snitflade, og man prøver, om udskaarne smaa Stykker synker til Bunds i Vand eller flyder oven paa. Bronkiegrenene opklippes og efterses. Hvis der er Tvivl om Naturen af Bronkieindholdet eller forefundne sygelige Processer i Lungevævet, udtages Prøver til Mikroskopi. Ved Mistanke om Fedtemboli opbevares Smaastykker af Lungevævet i vandig Formalin til nærmere Undersøgelse. 27. Efter Undersøgelse af Ventriklens Udside, hvor man særlig lægger Mærke til Karrenes Fyldning og Farve, klippes der et Hul paa den store Kurvatur, og hele Ventrikelindholdet opfanges i et omhyggeligt renset Maaleglas. Man noterer, om Indholdet har nogen særlig Lugt, og bestemmer Reaktionen paa Lakmuspapir. Findes der Krystaller eller mistænkelige Plantedele, opbevares de til mikroskopisk Undersøgelse. Nu fjernes Ventriklens Ligaturer saa vel som Ligaturerne paa duodenum, efter at man eventuelt har sikret sig dennes Indhold. Ventriklen opklippes langs den store Kurvatur, og Snittet fortsættes langs duodenums Forside. Slimhinden efterses bl.a. for Blødning, Ætsning og Ulcerationer. 28. Miltens Udseende og Konsistensen beskrives, paa Snitfladen efterses tillige Vævets Farve, og om der findes nogen Tegning, navnlig om Folliklerne er fremtrædende. 29. Galdeveje, Galdeblære og Portaare opklippes og undersøges. 30. Leverens Overflade og Rand beskrives. Leveren maales og vejes. Paa Snitfladen efterses Farve og Tegning. Man bestemmer Vævets Konsistens og Blodfylde og mærker sig, om der afsætter sig Fedt paa Kniven ved Gennemskæringen. 31. Nyrer, Ureterer, vesica, prostata, testes, epididymides og vesiculæ seminales undersøges. 32. De kvindelige genitalia undersøges med særlig Omhu. Uterus Overflade samt fossa Douglasii efterses atter. Vesica spaltes ved et sagittalt Snit og slaas tilside; man efterser, om der findes fremmede Legemer, Perforationer, Ætsninger eller patologisk Sekret i Vagina, hvorefter den opklippes forsigtigt langs Forvæggen. Eventuelt tages Prøver af Vaginal- eller Cervicalsekret til mikroskopisk Undersøgelse. Hvis de ydre genitalia er udtaget i Sammenhæng med Bækkenorganer og Nyrer, begynder man med Inspektion af labia majora, labia minora og Hymen, ligesom anus og dens Omgivelser paany underkastes Undersøgelse for Læsioner i Hud og Slimhinde. Det noteres, om anus er gabende. Derefter opklippes urethra, og Undersøgelsen af vesica og vagina foretages som foran nævnt. Orificium uteri externum beskrives. Uterushulen aabnes ved et Snit i Forvæggen, og det noteres, om der findes Graviditet eller Mærker derefter (Placentarrester, Placentarsted). Hvis dette er Tilfældet, maales Organets Længde og Bredde samt Væggens Tykkelse. Endvidere undersøges uterus for Perforationer, og man efterser, om der i Væggen eller Parametrierne findes betændelsesagtige Forandringer eller Tromber. Venæ spermaticæ undersøges. Tubæ og Ovarier efterses. Hvis der findes corpora lutea, maales og beskrives de. 33. Rectum opklippes og undersøges. Indholdet beskrives og opbevares eventuelt i et rent Glas til nærmere Undersøgelse. 34. Mesenteriet undersøges. Frembyder Lymfeglandlerne eller Karrene Forandringer, undersøges det tilsvarende Parti af Tarmen. 35. Tarmen opklippes langs Mesenteriets Tilheftning uden forudgaaende Udskyldning. Tarmindhold opsamles eventuelt i et Glas til nærmere Undersøgelse. Derefter undersøges Slimhinden for Tilstedeværelsen af Ætsninger eller Saar. Det lymfoide Vævs Udvikling noteres. 36. Er der i arteria pulmonalis paavist Emboli, eftersøges den primære Trombose i de større Vener. 37. Ved Formodning om Sygdomme i de bloddannende Organer eller Infektionssygdomme med Sæde i det lymfadenoide System undersøges Lymfeglandlerne samt Knoglemarven i femurs Diafyse. 38. Hvis noget Organ skønnes forstørret eller formindsket, bestemmes Maal og Vægt. 39. Sluttelig anføres, om Blodet er flydende eller delvis koaguleret. I Tilfælde af Blødning angives, hvorvidt Blodmængden i de store Kar saavelsom i Organerne skønnes nedsat. III. Undersøgelse af Knogler, Led og Muskler. 1. Columna undersøges ved Inspektion og Palpation af Hvirvlernes Forflade. Paavises der sygelige Forandringer eller Læsioner, eller er der Grund til at formode saadanne, undersøges columna ogsaa fra Dorsalsiden, efter at Rygmusklerne er fjernede. Eventuelt udtages de paagældende Hvirvler til nærmere Undersøgelse. Denne bør ogsaa gælde medulla spinalis. 2. Er der Grund til at antage Læsioner eller sygelige Forandringer i Extremitetsknogler Ribben eller Bækkenknogler, undersøges disse ved Incision gennem Bløddelene, Blodudtrædninger i Brudenderne og de omgivende Væv beskrives nøjagtigt, navnlig noteres, om Blodet er koaguleret eller flydende. 3. Forefindes Læsioner eller Sygdomme i Leddene, eller formodes saadanne at være tilstede, aabnes og undersøges disse. 4. Hvis Liget er af en ubekendt Person, anføres saadanne Ejendommeligheder ved Knoglerne, der kan vejlede ved Bedømmelse af Alderen. 5. Ved Formodning om Trichinose udtages Stykker af diafragma, Intercostal- og Prætrachealmusklerne til mikroskopisk Undersøgelse. IV. Undersøgelse af Rygmarven. Hvis Dødsaarsagen ikke er paavist ved Undersøgelsen af de øvrige Legemshuler, eller hvis det af andre Grunde skønnes nødvendigt, aabnes Rygmarvskanalen til Undersøgelse af medulla spinalis. Aabningen sker bedst fra Ligets Dorsalside. Saavel ved Aabningen af Spinalkanalen som ved Udtagelsen af Rygmarven bør man gaa frem med den største Forsigtighed. Tryk og Bøjning af Rygmarven maa absolut undgaas. Dura mater opklippes. Saavel dennes Indside som de bløde Hinder undersøges for Betændelsesforandringer og Blødning. Rygmarvssubstansen efterses paa Tværsnit. Formodes finere Forandringer, fixeres Stykker til nærmere Undersøgelse. Obduktion af Nyfødte. A. Udvendig Undersøgelse. 1. Hvis Liget er indpakket, beskrives Indpakningen omhyggeligt, og det noteres, om den er tilsmudset med Blod, meconium eller lign. Det undersøges, om der ligger strammende Baand omkring Barnets Hals, eller om Tøj eller andet er indstoppet i Barnets Mund. Efter Obduktionen overleveres alt Indpakningsmaterialet til Politiet. 2. Man noterer Barnets Køn, Ernæringstilstand, Længde og Vægt, beskriver Dødstegnene (Rigor, Livores, Forraadnelse) og noterer, om der paa Huden findes vernix caseosa, Blod, meconium eller anden Tilsmudsning. 3. Man undersøger, om der er fri Rand paa Fingerneglene, om Næse- og Ørebruske er faste eller bløde, hos Drenge om Testes er nedstegne, hos Pigebørn om labia majora dækker labia minora. Udbredningen af Lanugohaar bestemmes, Hovedhaarets Længde maales, og dets Beskaffenhed beskrives. Derefter tages følgende Maal: Pande-Nakkediameteren. Hage-Nakkediameteren. Hovedets bitemporale Tværdiameter. Hovedets Omfang. Skulderbredden. Hoftebredden. Benkærnens Størrelse i femur's nederste Epifyse paa begge Sider. - - i talus og calcaneus. 4. Der undersøges for Ekkymoser i Hud og conjunctivæ. 5. Man undersøger, om der er Blod i Ører eller Næse, om der er fremmede Legemer i Munden, om der er meconium ved anus. 6. Endelig undersøges, om der er andre Tegn til Vold (Snørefure, Neglemærker, Ekkymoser om Mund og Næse eller andet). Det noteres, hvis saadanne mangler. Der lægges en Række Snit om Mund og Næse til Paavisning af Blødninger i det subkutane Væv. 7. Navlesnoren maales og beskrives (Indtørring, Overrivning, syfilistisk Karlidelse). Placenta undersøges, vejes og maales. B. Indvendig Undersøgelse. 1.Der lægges et Hudsnit fra Hagen til lidt ovenfor umbilicus, hvor man derpaa lader Snittet dele sig i to Grene, som føres ned mod spina ossis ilii paa begge Sider. Peritoneum aabnes forsigtigt, Lappen slaas ned, og Navlekarrene undersøges. Huden præpareres til Side paa Hals og Bryst. 2. Der lægges en Ligatur om trachea i jugulum, en enkelt Ligatur paa oseofagus ved cardia, en dobbelt Ligatur paa duodenum mellem pylorus og Indmundingen af ductus choledochus, en dobbelt Ligatur paa Overgangen mellem duodenum og jejunum og en dobbelt Ligatur mellem S-Romanum og rectum. Ventriklen udtages, og der anstilles Svømmeprøve med den, hvorefter den opklippes, og Indholdet undersøges. Tarmen udtages og prøves paa lignende Maade for Luftholdighed, idet man særlig lægger Mærke til det luftfyldte Partis Udstrækning. Milten udtages og undersøges. 3. Thorax aabnes, og man efterser Lungernes Lejring, deres Konsistens og Farve, Overfladens Beskaffenhed, Tilstedeværelsen af Ekkymoser og for det blotte Øje synlige Luftblærer. Ved Hjælp af Lupe undersøges, om Alveolerne er luftfyldte. 4. Efter Løsning af Tungen og Gennenklipning af Underkæben ser man nøje efter, om der er fremmede Legemer eller efterladte Rester af saadanne i Mundhule eller Svælg. Derefter gennemskæres den bløde Gane og bageste Svælgvæg. Karrene og Halsorganerne løsnes fra Hvirvelsøjlen. Øverste Del af oesofagus samt larynx og trachea opklippes med det samme og efterses for abnormt Indhold. 5. Bækkenorganerne løsnes fra Bækkenbunden, hvorefter Organerne udtages samlede som tidligere beskrevet, og man prøver, om Lungerne ved Svømmeprøve kan bære de øvrige Organer oppe; er dette ikke Tilfældet, gentages Svømmeprøven, efter at Lever, pancreas og diafragma er fjernet. 6. Hjertet udtages og undersøges navnlig med Henblik paa Misdannelser (Septumdefekter, Transposition eller Atresi af de store Karstammer). Aorta og vena cavæ opklippes og undersøges. 7. Opklipningen af trachea fuldendes, og Snittet forlænges ud i Bronkierne, hvis Indhold nøje undersøges og beskrives, idet der eventuelt tages Prøver til mikroskopisk Undersøgelse. Derefter gentages Svømmeprøven med hver Lunge for sig saavel som med udskaarne Lungestykker. Undersøgelsen med Lupe gentages. Der lægges Snit i Lungerne, og der tages eventuelt Prøver af Indholdet i Bronkierne og Vædsken fra Lungernes Snitflader. 8. Sluttelig undersøges thymus, Lever, Binyrer, pancreas, Nyrer og Bækkenorganer. Tarmen opklippes, og Indholdet beskrives. 9. Ved Undersøgelsen af Hovedet bemærkes, om der findes Fødselssvulst i det subkutane Væv. Kraniet undersøges for Frakturer og Kefalhæmatom. Kraniet aabnes ved med en kraftig Saks at afklippe theca langs Kraniets største horisontale Omkreds saaledes, at ethvert stærkt Tryk eller Træk undgaas. Af hensyn til Undersøgelsen for Bristninger i tentorium cerebelli bør Opklipningen i Almindelighed ske saaledes, at Kraniets saggittale Midterparti med Insertionen af falx cerebi skaanes. Hjernens Hemisfærer undersøges først in situ og derpaa efter forsigtigt at være skilt fra Hjernestammen og udtagne. Hjernen saavel som dens Hinder undersøges særligt for Blødninger. Tentorium og falx kan nu efterses, hvorefter de overklippes, saaledes at cerebellum sammen med den resterende Del af Hjernestammen og medulla oblongata bekvemt kan udtages og undersøges. 10. Undersøgelsen af medulla spinalis og dens Hinder foretages i alle Tilfælde. Spinalkanalen aabnes bedst ved Overklipning af Hvirvelbunden. 11. Til Paavisning af Syfilis er mikroskopisk Undersøgelse ofte nødvendig. Ved Undersøgelse for Osteochondritis foretages Spaltningen paa Epifyse-Diafyse-Grænsen ved, at man fører Kniven fra Diafysen mod Brusken, ikke omvendt. 12. Sluttelig anføres, om Blodet er flydende eller koaguleret, og om Blodmængdens Størrelse skønnes normal eller nedsat. Udtagelse og Indsendelse af Ligdele m.v. til kemisk Undersøgelse. I. Foreligger der enten paa grund af Resultatet af en foretagen Obduktion eller paa Grund af foretagne Politiafhøringer Mistanke om en Forgiftning som fuldstændig eller delvis Aarsag til Dødens Indtræden, eller er der sikre Holdepunkter for at antage, at en Forgiftning har fundet Sted, uden at dennes Betydning for Dødens Indtræden foreligger klart oplyst, skal Organer, Mave- og Tarmindhold m.v. indsendes til kemisk Undersøgelse. I Tilfælde, hvor Mistanke om Forgiftning ikke foreligger, og hvor Obduktionsfundet ikke giver nogen Oplysninger om Dødsaarsagen, kan der, hvis det skønnes fornødent, ligelides indsendes Organer m.v. til kemisk Undersøgelse. Indsendelse af Organer til kemisk Undersøgelse maa i alle Tilfælde kun finde Sted efter Aftale med Politiet. II. Materialet skal opsamles og indsendes i omhyggeligt rensede, fuldstændig tørre Beholdere af Glas, saa vidt muligt lukkede med slebne Glaspropper. Ved Benyttelse af Korkpropper skal disse i Forvejen være omhyggeligt udkogt i Vand. Gummipropper eller Lukning ved Hjælp af Gummiringe maa ikke benyttes. Hver enkelt Beholder skal forsegles og forsynes med en Paaskrift, der angiver: 1) Sagens Nummer, 2) Afdødes Navn, 3) Glassets Indhold samt 4) Dato. Forskellige Organer og Ligdele maa ikke blandes i samme Glas, men skal indsendes i hver sin Beholder. Sædvanligvis bør Organer m.m. opsamles i 13 Beholdere: 1. Ventriklen. 2. Ventrikelindholdet (se dog III.). 3. Tyndtarmen. 4. Tyndtarmsindholdet. 5. Tyktarmen. 6. Tyktarmsindholdet. 7. Leveren (hele Organet eller Størsteparten af det). 8. Nyrerne. 9. Milten. 10. Hjernen (hele Organet eller Størsteparten af det). 11. Muskler (hos voksne mindst ca. 300 g). 12. Blod (saa vidt muligt 100 kubikcentimeter eller mere, helst taget fra Hjertet eller de store Kar. Glasset bør saa vidt muligt være fyldt(* 2). Det anføres udtrykkeligt, hvorfra Blodet er taget.) 13. Urin (hele blæreindholdet). Endvidere holdes endnu et Par Glas i Beredskab til eventuel Anvendelse, bl.a. til det under III nævnte Øjemed. III. Ved Undersøgelse af Mundhule, Halsorganer, Brysthule og Bughule anføres udtrykkeligt, om der findes nogen om Gifte mindende Lugt, samt hvorvidt der findes Ætsninger m.m. af Slimhinderne. Straks efter Aabningen af Ventriklen underkastes dens Indhold en nøjere Undersøgelse. Tabletrester, Klumper af Pulvere, Rester af Plantedele m.m. opsamles for sig i smaa Glas. Resten af Ventrikelindholdet udtømmes derefter direkte i det til Forsendelse bestemte Glas. Saafremt Ventrikelindholdet er traadt ud i Bughulen, maa det omhyggeligt opsamles. Hvis Ventriklens Væg er saa mør, at Bristning maa befrygtes, udtømmes Indholdet før Udtagelsen af Organet. Saafremt der efter Tømningen af Ventriklen ses Pulverpartikler klæbede til Slimhinden, afskrabes denne og opbevares for sig. Paa ganske samme Maade gaar man frem ved Undersøgelsen af Tarmene. Ved Mistanke om Arsenforgiftning afskæres mindst 5 g Hovedhaar samt et ca. haandfladestort Stykke Hud. Foreligger der Mistanke om, at Abort er fremkaldt ved Indsprøjtning af Gift i uterus eller vagina, skal vagina og uterus sammen med eventuelle Placentarrester, efter at der udtaget mindre Stykker til Mikroskopi, indsendes til kemisk Undersøgelse. Besigtigelsen af hver enkelt Organ skal foregaa paa et omhyggeligt renset og derefter afskyllet Underlag. Organerne maa ikke afskylles med Vand, og de maa under Besigtigelsen ikke komme i Berøring med andre Ligdele. Straks efter Besigtigelsen skal ethvert Organ lægges i sin Beholder. Der maa ikke til Glassene sættes Konserveringsmidler af nogen Art (Alkohol, Formalin, Fenol eller lign.), idet den kemiske Undersøgelse derved vil kunne umuliggøres. Glassene skal derimod saa hurtigt som gørligt afkøles. IV. Glassene indpakkes i en solid Trækasse eller lign. paa en saadan Maade, at Knusning af de enkelte Glas mod hinanden forhindres. Kassen sendes hurtigst muligt til Universitetets farmakologiske Institut, Juliane Mariesvej 20, København Ø. Eventuelt ved Obduktionen foreliggende Ventrikelindhold, der er ophentet før Dødens Indtræden, Opkastning, Afføring, Urin, Skyllevand og lign. indsendes sammen med de nævnte Ligdele. Sammen med Undersøgelsesmaterialet indsendes en skriftlig Begæring om Foretagelse af Undersøgelsen tilligemed Sagens Akter og en Kopi af Obduktionsberetningen. Der gives samtidig den Myndighed, der har begæret Obduktionen, Underretning om, at Akterne er tilstillet Farmakologisk Institut. Udtagelse af Materiale til bakteriologisk Undersøgelse. Til bakteriologisk Undersøgelse maa efter de foreliggende Tilfældes Art indsamles Materiale til Mikroskopisk Undersøgelse eller til Anlæggelse af Kulturer og Indpodning paa Dyr, i visse Tilfælde til alle tre Undersøgelsesmetoder. 1. Til mikroskopisk Undersøgelse: a) fremstilles paa sædvanlig Maade Udstrygningspræparater (Vævssaft, knuste Vævspartikler, Blod, normale og patologiske Sekreter) på velrensede Objektglas. Efter Lufttørring, Flambering og Etikettering opbevares Præparaterne til Farvning, indpakkede i glat Papir. b) opbevares til Fremstilling Af Snitpræparater Vævsstykker i absolut Alkohol. 2. Til Anlæggelse af Kulturer og Indpodning paa Dyr opsamles Materiale (Vævsstykker, Blod, Pus, Cerebrospinal-Vædske, Vædske fra de serøse Hulheder, Galde, Urin, fæces) i sterile Beholdere. Mindre Mængder Vædske opsuges i sterile Pipetter, større ved Hjælp af en steril Sprøjet, med hvis skarpslebne Kanyle det vædskefyldte Organ punkteres, efter at Punkturstedet er steriliseret ved Kauterisation med Brændejern. Til Opsamling af Blod punkteres Hjertet eller en større blodfyldt Vene. Anlæggelse af Kulturer maa ligesom Indpodning paa Dyr foretages saa hurtigt som muligt efter Obduktionen. Materialet opbevares og transporteres i kølige Rum (eventuelt paa Is), indtil Laboratoriearbejdet kan paabegyndes. Ved Obduktionen forefundne Projektiler, Rester af Vaaben o.lign. beskrives og fremsendes, omhyggeligt indpakkede og betegnede, sammen med Obduktionsberetningen. Paa lignende Maade beskrives og fremsendes Vaaben og deslige, der sammen med Liget har været tilstillet Obducenterne af Øvrigheden. Obduktionen sluttes med et Eftersyn af samtlige Fund til Sikkerhed for, at intet er glemt. Derefter gøres Liget i Stand. Legemshulerne aftørres, og Organerne indlægges i saa lidt fugtig Tilstand som muligt og sammen med hydrofilt Vat. Alle Incisionsaabninger lukkes med Sutur. Liget vaskes, og Haaret redes. Liget anbringes paa et rent Underlag og dækkes med et rent Lagen. Obduktionsberetningen. Ved lovmæssige Obduktioner skal der affattes en Beretning, som omfatter følgende Afsnit: 1) Angivelse af Sted og Tid (Dato, Klokkeslet), samt Henvisning til den paagældende Myndigheds Begæring. 2) Et kort Uddrag af de foreliggende Oplysninger (Rapport, Forhør, Sygejournaler, Dødsattest). 3) Beskrivelse af Obduktionsfundet. Obduktionsfundet nedskrives, medens Undersøgelsen skrider frem, efter den obducerende Læges Diktat. Forefindes i samme Egn paa Legemet flere Læsioner, anføres de i Beretningen under fortløbende Numre. Beretningen skal være rent beskrivende, og alle Udtryk, der indeholder en Diagnose, skal undgaas. Der anvendes overalt danske Ord; de latinske tekniske Udtryk maa ikke benyttes, dog kan de, hvis Tydelighed kræver det, tilføjes i Parentes. Rettelser bør saa vidt muligt undgaas og skal i alt Fald være forsynet med Paategning om at være foretaget af Retslægen. 4) Reesumee og Konklusion: I dette Afsnit, som slutter Beretningen, gives en kort Oversigt over de forefundne Forandringer, der skønnes at have Betydning for Bedømmelsen af Tilfældet. Forefundne Læsioners Art bestemmes, og saafremt der i Akterne er angivet en bestemt Maade og et bestemt Tidspunkt for Læsionernes Opstaaen, tages der Stilling til, hvorvidt dette lader sig forene med Obduktionsfundet. Hvis der ikke er fundet Tegn paa Vold eller paa Sygdom, fremhæves dette udtrykkeligt. Det anføres, hvilke Slutninger man af de forefundne Forandringer kan drage med Hensyn til Dødsaarsagen. Hvis denne ikke er oplyst ved Obduktionen, maa dette udtrykkeligt bemærkes. Støtter Skønnet om Dødsaarsagen sig helt eller delvis til de i Akterne meddelte Oplysninger, maa det begrundes med Henvisning til disse. Skal der foretages yderligere Undersøgelser (kemiske, histologiske, bakteriologiske o.a.), bemærkes dette, og Obducenterne forbeholder sig eventuelt at genoptage Spørgsmaalet om Dødsaarsagen paa Grundlag af Undersøgelsens Udfald. Ligeledes kan Obducenterne, hvis det forefundne ikke tillader at drage bestemte Slutninger i umiddelbar Tilslutning til Obduktionen, forbeholde sig en yderligere Udtalelse paa Grundlag af nærmere Overvejelse. Er der fra Øvrigheden stillet bestemte Spørgsmaal til Obducenterne, opføres disse og besvares hver for sig. Ved Obduktion af Nyfødte skal angives Barnets Udviklingsgrad, samt hvilke Tegn der findes paa, at Barnet har levet under eller efter Fødslen. Mangler saadanne, anføres dette; ligeledes naar der findes Tegn til, at Barnet har været dødfødt. Endvidere angives Dødsaarsagen, og om der findes Tegn paa Vold, eller om saadanne mangler. Hvis noget Fund ved Obduktionen udelukker Barnets Levedygtighed, anføres dette. Obduktionsberetningen underskrives af begge Obducenterne og fremsendes straks efter Forretningens Afslutning tillige med 2 Afskrifter af Beretningen og Sagens Akter til den Myndighed, der har begæret Obduktionen foretaget. Der tages desuden en Afskrift til den særlig sagkyndige Læge. Retslægen giver den medicolegale Ligsynsattest den foreskrevne Paategning om Obduktionens Udfald. Instruks for Foretagelsen af lovmæssige Obduktioner af 31. Marts 1916 ophæves. Justitsministeriet, den 2. November 1942. E. Thune Jacobsen. /Boas