Bekendtgørelse nr. 33 · 1940

Historisk

Regulativ vedrørende Renlighed i autoriserede Fjerkræslagterier, Fjerkrækonservesfabrikker, Fjerkræeksportlagre og Kontrolstationer for slagtet Fjerkræ

Regulativ vedrørende Renlighed i autoriserede Fjerkræslagterier, Fjerkrækonservesfabrikker, Fjerkræeksportlagre og Kontrolstationer for slagtet Fjerkræ

Dokumentdato: 9. feb. 1940Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

1. Et autoriseret Fjerkræslagteri skal mindst bestaa af: et Lokale til Opbevaring af levende Fjerkræ, et Lokale til Slagtning og Plukning, en Svalehal, et Kølerum og et Lokale til Pakning og Ekspedition. Lokalerne skal være indbyrdes helt adskilt, men kan staa i Forbindelse ved Døre.

§ 2.§-link ↗

1. Lokalerne skal være forsynet med Vinduer, der i Antal og Størrelse er tilstrækkelige til at give det fornødne Lys og saaledes indrettede, at de i Ventilationsøjemed kan aabnes. Lokaler, der anvendes til Slagtning og Plukning, skal yderligere være forsynet med Luftventiler til Loftet i fornødent Antal og Størrelse. Hvis der arbejdes udenfor Dagtimerne skal der være tilvejebragt tilstrækkelig kunstig Belysning. De nævnte Lokaler skal daglig udluftes. Undtagelser herfra kan indrømmes for Rum, særlig Kølerum, i hvilke der er sørget for tilstrækkelig kunstig Belysning, under Forudsætning af, at der tilvejebringes fornøden Ventilation af kunstig Vej.

§ 3.§-link ↗

1. I lokaler, der er autoriserede til Slagtning, Behandling eller Opbevaring af Fjerkræ, maa der kun forefindes de til Slagtning og Behandling bestemte Redskaber samt nødvendigt Inventar.

§ 4.§-link ↗

1. Omklædning af det ved Fjerkræets Slagtning og Behandling beskæftigede Personale maa ikke ske i de nævnte Lokaler, og Personalets Tøj maa ikke opbevares i disse.

§ 5.§-link ↗

1. Alle i Lokalerne benyttede Kar og Redskaber, herunder Fjerkræreoler, Borde o.lign., Rørledninger og Maskiner skal holdes omhyggeligt rene og i god Stand.

§ 6.§-link ↗

1. Slagtet Fjerkræ skal forsendes nedlagt i ren og solid Emballage, der udelukker, at Fjerkræet forurenes under Transporten, og som er saaledes indrettet, at Fjerkræets Friskhedstilstand lider mindst muligt under Forsendelsen.

§ 8.§-link ↗

Et Eksemplar af dette Regulativ skal, opklæbet paa Karton, findes ophængt paa et iøjenfaldende Sted i enhver af de ovenstaaende Virksomheder.

§ 9.§-link ↗

Landbrugsministeriet fører gennem Veterinærdirektoratet Tilsyn med Forholdene paa samtlige autoriserede Fjerkræslagterier, Fjerkrækonservesfabrikker, Fjerkræeksportlagre og Kontrolstationer for slagtet Fjerkræ. Veterinærdirektoratet, den kontrolerende Dyrlæge, Embedslægen, Sundhedskommissionen og Politiet samt Statskonsulenten i Fjerkræavl har til enhver Tid uhindret Adgang til at besigtige Virksomhederne. Sundhedskommissionens, Embedslægens og Politiets Tilsyn indskrænker sig dog til at paase, at Driften ikke medfører sundhedsmæssige Ulemper for Omgivelserne, og at de i Virksomhederne beskæftigede Personers Sundhedstilstand er som i Renlighedsregulativet foreskrevet.

§ 10.§-link ↗

For Overtrædelse af de i dette Regulativ givne Bestemmelser, der angaar personlige Forhold, er foruden vedkommende Person ogsaa Virksomhedens Indehaver ansvarlig.

§ 11.§-link ↗

Dette Regulativ træder straks i Kraft.