Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse angaaende Undtagelser fra Forbudet mod Bebyggelse i § 25, 1. Stk., i Lov af 7. Maj 1937 om Naturfredning. I Medfør af Bestemmelsen i § 25, 4. Stk., i Lov Nr. 140 af 7. Maj 1937 om Naturfredning bestemmes herved efter derom indgiven Indstilling fra Strandfredningskommissionen, at Forbudet mod Bebyggelse i § 25, 1. Stk., i nævnte Lov ikke skal komme til Anvendelse paa nedennævnte bestemt afgrænsede Omraader i Vejle Amt, som danner eller naturligt hører til en eksisterende bymæssig Bebyggelse: Af Købstædernes Markjorder: Kolding Købstad. Markjordernes 1. Afdeling: Hele Strækningen. Markjordernes 4. Afdeling: Hele Strækningen. Fredericia Købstad. Af Ejerlaget »De til Grundene i Staden hørende Jorder«: Strækningen fra Ejerlagsgrænsen mod Bygrundene nordpaa og østpaa til Sydskellet for Matr. Nr. 117 b. Vejle Købstad. Af Ejerlaget Vejle Enge: Strækningen Syd for Bygrundene og Strækningen Nord for Bygrundene. Af Sognekommunerne: Hejls Sogn. Af Ejerlaget Hejls By: Strækningen langs Hejlsmindebugt fra Syd skellet for Matr. Nr. 24 ad sydpaa til Slusen og fra denne langs Lillebælt nordpaa til Nordskellet for Matr. Nr. 24 c. Nørre Bjært Sogn. Af Ejerlaget Nørre Bjært By og Strandhuse: Strækningen fra Ejerlagsgrænsen mod Kolding Købstads Markjorder østpaa til Østskellet for Matr. Nr. 74 l. Hornstrup Sogn. Af Ejerlaget Bredballe By: Strækningen fra Ejerlagsgrænsen mod Vejle Købstads Nørreskov østpaa til Vestskellet for Matr. Nr. 46 a. Det er en Selvfølge, at foranstaaende Bestemmelser ikke ophæver eller gør nogen Undtagelse i tidligere fastsatte Servitutbestemmelser, som forud maatte være paalagt de paagældende Ejendomme. Statsministeriet, den 6. Januar 1938. Th. Stauning. /Holck. Eksp.sekr.