Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse angaaende Undtagelser fra Forbudet mod Bebyggelse i § 25, 1. Stk., i Lov af 7. Maj 1937 om Naturfredning. I Medfør af Bestemmelsen i § 25, 4. Stk., i Lov Nr. 140 af 7. Maj 1937 om Naturfredning bestemmes herved efter derom indgiven Indstilling fra Strandfredningskommissionen, at Forbudet mod Bebyggelse i § 25, 1. Stk., i nævnte Lov ikke skal komme til Anvendelse paa nedennævnte bestemt afgrænsede Omraader i Ringkøbing Amt, som danner eller naturligt hører til en eksisterende bymæssig Bebyggelse: Af Købstædernes Markjorder: Lemvig Købstad. Af Markjorderne: Strækningen fra Ejerlagsgrænsen mod Bygrundene langs Lem Vigs Østside til Ejerlagsgrænsen mod den nordvestlige Del af Nørre Lem Sogn. Ringkøbing Købstad. Af Markjorderne: Strækningen fra Ejerlagsgrænsen mod Bygrundene østpaa til Vestskellet for Matr. Nr. 37. Af Sognekommunerne: Nørre-Lem Sogn. Af Ejerlaget »Sognets nordvestlige Del«: Strækningen fra Ejerlagsgrænsen mod Lemvig Købstads Markjorder nordpaa til Nordskellet for Matr. Nr. 6 g. Det er en Selvfølge, at foranstaaende Bestemmelser ikke ophæver eller gør nogen Undtagelse i tidligere fastsatte Servitutbestemmelser, som forud maatte være paalagt de paagældende Ejendomme. Statsministeriet, den 5. Januar 1938. Th. Stauning. /Holck. Eksp.sekr: