Bekendtgørelse nr. 7002 · 1931

Historisk

Regulativ for Fiskeriet i Væng Sø.

Regulativ for Fiskeriet i Væng Sø.

Dokumentdato: 5. aug. 1931Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 30. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Nærværende Regulativ gælder for Fiskeriet i Væng Sø. Bestemmelser om Fiskeriet.

§ 2§-link ↗

Enhver Lodsejer har med de af den gældende Lovgivning og nærværende Regulativ følgende Indskrænkninger Ret til personlig og ved sin Husstand at drive Fiskeri paa sin egen Sølod. Denne Ret kan Lodsejeren bortforpagte til en anden Lodsejer efter forud derom til Formanden for Bestyrelsen given Meddelelse, jfr. dog § 1, 2. Stk., i Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931. Fiskekort kan udstedes med Gyldighed for een til fjorten Dage, og de giver kun Ret til Fiskeri med Kolpetøj, Blink, Dyp, Flue eller almindeligt Medetøj. Fiskekort løses hos Formanden uden Vederlag. Formanden har Ret til at nægte at udstede Fiskekort under Appel til Generalforsamlingen. Fiskekortet giver kun Ret til Fiskeri udfor den fiskeberettigedes Grund, hvorfra Tilladelse haves.

§ 3§-link ↗

Fredningstiden for Gedde og Aborre bortfalder, jfr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 § 16, 4. Stk.

§ 4§-link ↗

Aal maa kun fanges i Ruser, paa Kroge og ved Stangning fra Isen. Aalestangning fra Baad og Rørbevoksning er tilladt.

§ 5§-link ↗

Al Slags Vaaddragning og Fiskeri med andet Redskab, der som Net, Fletværk eller lignende bevæges gennem Vandet langs Bunden, er forbudt hele Aaret. Lodsejerne har dog Ret til fælles Udfiskning med Vaad, naar Beslutning derom tages paa en lovlig afholdt Generalforsamling, jfr. herved § 17, Litra a i Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931.

§ 6§-link ↗

For Fisk af nedennævnte Arter gælder følgende Mindstemaal: Søørred.................................................370 mm Bækøred.................................................250 mm Gedde...................................................400 mm Aal....................................................340 mm. Maalet tages fra Snudespids til Halefinnens Spids (Totallængden) jfr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 § 15). Foreningens indre formaal.

§ 7§-link ↗

Den ved nærværende Regulativs Vedtagelse opstaaede Fiskeriforening benævnes »Fiskeriforeningen for Væng Sø«. Medlem af Foreningen er enhver Lodsejer, der er fiskeberettiget i det under § 1 nævnt Vandomraade. Ingen anden kan være Medlem.

§ 8§-link ↗

Foreningen ledes af en Bestyrelse, bestaaende af 3 Medlemmer af Foreningen, disse vælges paa den ordinære Generalforsamling med simpel Majoritet for et Aar ad Gangen. Genvalg kan finde Sted. Bestyrelsen bidrager sit til, at nærværende Regulativ efterkommes i sin Helhed. Bestyrelsen vælger af sin Midte en Formand og en Kasserer. Naar Bestyrelsen er valgt, skal der ske Indberetning til Ministeriet for Søfart og Fiskeri, om hvem der er valgt til Medlemmer af Bestyrelsen, ligesom der skal gøres Indberetning til Ministeriet om senere stedfundne Ændringer i Bestyrelsens Sammensætning. Dersom Regulativets Bestemmelser om Valg af Bestyrelsen ikke overholdes, kan Ministeren for Søfart og Fiskeri, hvis der ikke inden 6 Maaneder efter derom fremsat Henstilling fra Ministeriet for Søfart og Fiskeri vælges en Bestyrelse, efter Fristens Udløb ophæve Regulativet, hvilket ved Ministeren for Søfart og Fiskeris Foranstaltning bringes til almindelig Kundskab for alle Vedkommende.

§ 9§-link ↗

Ordinær Generalforsamling afholdes hvert Aar i Marts maaned og sammenkaldes af Formanden skriftlig med 8 Dages Varsel. Ekstraordinær Generalforsamling bekendtgøres paa samme Maade som den ordinære og sammenkaldes af Formanden efter Anledning. Der tilstilles Fiskeridirektøren Meddelelse om Indkaldelse til Generalforsamling tilligemed Dagsorden for Mødet. Fiskeridirektøren har Ret til personlig eller ved Stedfortræder at overvære Generalforsamlingen og deltage i Forhandlingerne, men han har ingen Stemmeret.

§ 10§-link ↗

Enhver lovlig indvarslet Generalforsamling er beslutningsdygtig (skriftlig Fuldmagt er gyldig) og tager sine Beslutninger med simpel Majoritet, jfr. dog § 20 i Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931.

§ 11§-link ↗

Bestyrelsen paaligner Medlemmerne Bidrag til Bestridelse af Fiskeriforeningens Udgifter, fordelt paa Medlemmerne i Forhold til hvert Medlems Fiskevandsareal.

§ 12§-link ↗

Foreningens Regnskab, der føres for Kalenderaaret, skal varetages af Bestyrelsen. Bestyrelsens Medlemmer er solidarisk ansvarlig for Foreningens Midler. Regnskabet fremlægges til Godkendelse paa den ordinære Generalforsamling. Alle Omkostninger, der flyder af dette Regulativ, afholdes af Foreningens Kasse. ----------------- Foranstaaende i Henhold til § 19 i Lov Nr. 317 om Ferskvandsfiskeri af 2. Juni 1917 udarbejdede Regulativ stadfæstes herved paany i Medfør af Lov Nr. 94 af 31. Marts 1931 efter at Regulativet er ændret i Overensstemmelse med denne Lov. Det ændrede Regulativ træder i Kraft den 9. August 1931.