Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse angaaende Ændring i de gældende Regler for Skatteopkrævningen i Købstæderne. Ved Lov Nr. 116 af 20. April d. A. § 1 er det bestemt, at Skatter og Afgifter til Staten m.v., der efter de gældende Regler opkræves af Magistraterne (Borgmestrene) i Købstæderne, skal opkræves af vedkommende Købstadkommunes Bestyrelse paa Kommunens Ansvar. Samtidig er det bestemt, at Skatte- og Afgiftsbeløbene indbetales i Statskassen under behørig Regnskabsaflæggelse gennem den Amtstue, i hvis Distrikt Købstaden er beliggende, idet Finansministeren fastsætter de nærmere Regler for Indbetalingen og Regnskabsførelsen. I Henhold hertil fastsættes følgende: For samtlige Købstæder, hvor Skatteopkrævningen hidtil har været henlagt til Magistraten (Borgmesteren) overgaar Opkrævningen af Skatter og Afgifter til Staten m.v. samt Regnskabsførelsen for samme fra 1. Januar 1927 at regne til vedkommende Kommunalbestyrelse paa Kommunens Ansvar. Denne Ordning finder ogsaa Anvendelse med Hensyn til Skatteopkrævningen i de Købstæder, hvor Opkrævningen tidligere har været eller vedvarende er henlagt til særlig kongelig Borgmester. For Købstæderne og Flækkerne i Sønderjylland har det sit Forblivende ved de gældende Regler. De Skatter og Afgifter, med Hensyn til hvilke Opkrævningen saaledes overføres til Kommunalbestyrelsen, udgør for Tiden følgende: 1) Ejendomsskyld (til Staten), 2) Grundskyld (til Staten), 3) Jernbaneskyld, 4) Rangskat, 5) Halvaarlige Ydelser til Tiendebanken, 6) Afløsningssummen for de Statskassen tidligere tilkommende Jordebogsafgifter. Med Hensyn til: 7) Indkomst- og Formueskatten til Staten foretages Opkrævningen som hidtil af Kommunalbestyrelsen, medens 8) Forlystelsesafgift i Henhold til Lov Nr. 104 af 1. April 1922, 9) Motorafgift i Henhold til Lov Nr. 149 af 20. Marts 1918, jfr. Lov Nr. 271 af 6. Maj 1921 og 10) Afgift for Bevillinger til at drive Biografteater, jfr. Lov Nr. 101 af 17. Marts 1922 vedvarende opkræves af Politimestrene og af disse foranlediges indbetalt direkte til vedkommende Amtstue, jfr. nedenfor. Angaaende Opkrævningen af Statens Andel af Afgift af Brændevinshandel efter Lov Nr. 99 af 29. Marts 1924 § 41, jfr. Lov Nr. 621 af 30. November 1918 § 2 vil særligt Cirkulære fremkomme fra Erhvervsministeriet. Med Hensyn til Kommunalbestyrelsens Opkrævning af Statsskatterne m.v., Skattebeløbenes Indbetaling i Statskassen og Regnskabsførelsen for samme forholdes i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler, men dog saaledes, at der fremtidigt ogsaa for Købstædernes Vedkommende bliver at afgive maanedlige Ekstrakt-Regnskaber over samtlige Oppebørsler. Det bliver herved særligt at iagttage, at Skattebeløb med bestemte Forfaldsterminer føres til Indtægt i Regnskabet for Forfaldsmaaneden, medens der angaaende den nærmere Form for Regnskabsaflæggelsen vil fremkomme nærmere Meddelelse. Regnskaberne indsendes umiddelbart efter hver Maaneds Slutning og senest den 4. i den paafølgende Maaned til vedkommende Amtsstue. De indgaaede Skatte- og Afgiftsbeløb, saavel som de Beløb, Kommunen selv eventuelt forskudsvist skal tilsvare, indbetales for vedkommende Amtstues Regning paa Statskassens Konto i vedkommende Bank, jfr. herved Cirkulære fra Indenrigsministeriet af 30. Marts 1915 og Cirkulære fra 1. Revisionsdepartement af 16. November s. A., medens Bankens Kvittering for Modtagelsen bliver at vedlægge vedkommende Maanedsregnskab. Iøvrigt henvises særlig til Bestemmelserne i Forordningen angaaende Amtstueoppebørsler af 8. Juli 1840, navnlig dennes §§ 3-5 angaaende de Bøger, som Oppebørselsbetjentene skal føre. Angaaende Overtagelsen af de for Tiden i Brug værende Regnskabsbøger, Protokoller, Registre og Blanketter m.v. maa fornøden Overlevering ske ved de hidtidige Oppebørselsmyndigheder. Opmærksomheden henledes derhos paa, at det ikke er tilladt Kommunerne i de opkrævede Beløb at likvidere Krav paa Tilskud eller andre Fordringer, de maatte formene at have paa Statskassen, medmindre der fra Finansministeriet er givet særlig Tilladelse til saadan Modregning. Iøvrigt fastsættes med Hensyn til de enkelte Skatter og Afgifter følgende særlige Regler: Ejendomsskylden og Grundskylden. Opkrævningen af disse Skatter sker paa Grundlag af de fra Vurderingsraadene modtagne Vurderingsfortegnelser efter den ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning foretagne Skatteberegning. Skatterne forfalder til Betaling af Skatteyderne, henholdsvis 1. April og 1. Oktober respektive for Kalenderaarets første og sidste Halvdel, og saaledes at de Skattebeløb, der ikke er indbetalt til Kommunalbestyrelsen inden Udgangen af henholdsvis Juni og December Maaneder, som hidtil inddrives ved Udpantning, hvorhos der af de saaledes resterende Skattebeløb beregnes Renter hos Skatteyderne med 0,5 pCt. maanedlig i Overensstemmelse med Reglerne i Lov Nr. 124 af 20. April d. A. § 2. De Skattebeløb, der betales af Skatteyderne i Løbet af Forfaldskvartalet, indbetales af Kommunen i Statskassen senest 30. Juni og 31. December, medens endelig Berigtigelse vedrørende de fulde halvaarlige Skattebeløb foretages inden Udløbet af henholdsvis August og Februar Maaneder, første Gang inden Udgangen af August Maaned 1927 for 1. Halvaar 1927. I Tilfælde af at nævnte Terminer for Berigtigelsen overfor Statskassen overskrides, vil der af Kommunen foruden Skattebeløbene være at tilsvare Statskassen Renter af de Beløb, der ikke rettidig er berigtigede, med 0,5 pCt. maanedlig for hver paabegyndt Maaned fra Fristernes Udløb. Behørig Redegørelse vedrørende Berigtigelsen af her omhandlede Skatter bliver at indsende med Regnskaberne for henholdsvis August og Februar Maaneder til vedkommende Amtstue. Amtstuerne vil ved Modtagelsen af disse Regnskaber have særligt at paase, at behørig Berigtigelse af heromhandlede Skatter har fundet Sted, og for saa vidt dette ikke befindes at være Tilfældet indberette Forholdet til Skattedepartementet. For de Købstæders Vedkommende, hvor der opkræves Jernbaneskyld, forholdes der med Hensyn til Opkrævningen og Indbetalingen af denne paa tilsvarende Maade. Indkomst- og Formueskatten. Opkrævningen af denne er efter de bestaaende Regler alt henlagt til Kommunalbestyrelserne, jfr. herved Reglerne i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 § 38. Indbetalingen af de halvaarlige Skattebeløb i Statskassen sker senest til de lovbestemte Terminer, henholdsvis 30. Juni og 31. December, og første Gang inden Udløbet af Juni Maaned 1927 for 2. Skattehalvaar 1926-27, idet behørig Dokumentation vedrørende Opgørelsen og Indbetalingen vedlægges Regnskaberne for henholdsvis Juni og December Maaneder. Ved Modtagelsen af disse Regnskaber vil Amtstuerne have at forholde paa samme Maade som fastsat foran for Ejendomsskyld og Grundskyld. Motorafgift, Forlystelsesafgift og Afgift af Biografteaterbevillinger. Opkrævningen af disse Afgifter hos Skatteyderne foretages som hidtil vedvarende af Politimestrene i Overensstemmelse med de derfor fastsatte Regler. Politimestrene indbetaler Afgifterne til Statskassen i Overensstemmelse med de gældende Regler, men saaledes at Afgiftsbeløbene under behørig Opgørelse og Afregning indbetales til den Amtstue, indenfor hvis Distrikt Købstaden er beliggende, hvorefter Amtstuen, for saa vidt angaar Forlystelsesafgiften og Afgiften af Biografteaterbevillinger, udbetaler vedkommende Købstadkommune den Kommunen tilkommende Andel af Afgiftsbeløbene med tilhørende Bøder. Det bliver herved særlig at iagttage, at de fulde Afgiftsbeløb føres til Indtægt i Regnskabet og den Kommunen tilfaldende Del til Udgift. Foranstaaende Ordning finder første Gang Anvendelse: 1) ved Afregningen af Motorafgiften for Oktober Kvartal 1926 i Løbet af Januar Kvartal 1927, 2) ved Afregningen af Forlystelsesafgiften og Afgiften af Biografteaterbevillinger for December Maaned 1926, senest den 15. Januar 1927. Rangskat, Tiendeydelser m.v. Opkrævningen af disse Skatter og Afgifter sker af Kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende Regler. For Opkrævningen af samtlige de under 1)-4) og 6)-7) nævnte Skatter og Afgifter tilkommer der vedkommende Kommune et Vederlag af 1,25 pCt. af de indgaaede Beløb. Det paahviler derhos Kommunalbestyrelsen fra og med 1. Januar 1927 at regne at drage Omsorg for behørig Berigtigelse og Regnskabsaflæggelse for Restancer vedrørende tidligere Terminer, saavel af de heromhandlede Skatter og Afgifter som af tidligere nu bortfaldne herunder navnlig Tillæg til Indkomstskatten, efter Lov af 20. December 1924 § 5 (Valutaydelse) for 2. Halvaar 1925-26. Det fornødne Materiale hertil afgives i Forbindelse med det øvrige Materiale vedrørende Opkrævningen og Regnskabsaflæggelsen af Borgmestrene til Kommunalbestyrelserne. Angaaende den Amtstuerne paahvilende Virksomhed med Hensyn til Regnskabsførelsen for her omhandlede Skatte- og Afgiftsbeløb vil senere fremkomme nærmere Meddelelse. Finansministeriet, den 1. December 1926. C. V. Bramsnæs. Hude.