Dokumenttekst
Dokumenttekst
Instruks for Notaren og Undernotarerne i København. I Henhold til den i Justitsministeren ved § 5 i Lov Nr. 97 af 18. April 1910 om Notarialvæsenets Ordning i København givne Bemyndigelse udfærdiges herved følgende Instruks for Notaren og Undernotarerne i København: § 1. Notaren og Undernotarerne udfører i eget Navn og paa eget Ansvar Notarialforretninger af enhver Art i Embedskontoret eller andetsteds indenfor Jurisdiktionens Grænser for alle uden Hensyn til Værneting, ogsaa for Udlændinge. § 2. Notaren og Undernotarerne skal udføre de til deres Embede hørende Forretninger med største Omhu og Nøjagtighed og bør navnlig skaffe sig fuldkommen Vished om Rigtigheden af alt, hvad de beskæftiger i de af dem udstedte Akter og Embedsattester, saa at det Vidnesbyrd, de meddeler om de i deres Overværelse foregaaede Handlinger eller afgivne Erklæringer, altid er grundet paa deres egne bestemte Erfaring og ikke blot paa Beretning af andre, som de har personlig Tillid til. Naar den eller de Personer, om hvem eller om hvis Handlinger, Erklæringer o.lign. der skal meddeles Notarialattest, ikke er den fungerende Notar bekendt, skal han søge vedkommendes Identitet godtgjort paa betryggende Maade, saasom 1) ved Forevisning af Pas, Førerbevis eller Jagttegn, forsynet med et af Politiet eller anden offentlig Myngidhed stemplet Fotografi, i Forbindelse med et af de under 2. nævnte Dokumenter til Støtte for Identiteten, 2) ved Vidnesbyrd fra to Personer (Mænd eller Kvinder), om hvis Paalidelighed Notaren ikke nærer nogen begrundet Tvivl. Hvis disse ikke er den fungerende Notar eller anden tilstedeværende Notar bekendte, maa de legitimere sig ved Fremlæggelse af et Dokument, der har udpræget peronlig Interesse, f.Eks. Ansættelsesbrev, Beskikkelse, Eksamensbevis, akademisk Borgerbrev, Skøde paa fast Ejendom, Borgerskab, Næringsbevis, Svendebrev, offentligt Certifikat, Fagforeningsmedlemsbog, Sygekassebog, Legitimations-Skilt eller Kort o.lign. eller ved at bære civil eller militær Tjenestemands-Uniform, eller ved Fremlæggelse af flere Dokumenter af anden Art, f. Eks. Daabsattest, Vielsesattest, Breve, Kvitteringer, Medlemskort o.lign. Naar Parterne fremstilles af en den fungerende eller en anden tilstedeværende Notar personlig bekendt Mand eller Kvinde og yderligere fremlægger Legitimationspapirer, der støtter Identiteten, er et Identitetsvidne tilstrækkeligt. Det bør enten af Hovedbogen eller af en særlig Legimationsprotokol, hvortil der henvises i Hovedbogen, fremgaa, om Parterne har været Notaren personlig bekendt, eller hvorledes deres Identitet er bleven godtgjort, idet alle Legimationspapirer bliver at opnotere i en af de nævnte Protokoller, medens der i selve Notarialattesten kun behøver at optages en Bemærkning om, at Parterne er Notaren personlig bekendt, eller at Parternes Identitet er blevet Notaren godtgjort. § 3. Notaren eller en Undernotar maa ikke foretage eller deltage i en Forretning, der vedrører ham selv, hans Ægtefælle eller en med dem beslægtet eller besvogret i lige op- eller nedstigende Linie eller i første Sidelinie. § 4. Den fungerende Notar bør altid bidrage til at klarlægge Indholdet og Betydningen af vedkommende Handling eller Dokument ved at tilbyde Oplæsning og om fornødent Forklaring. Kommer han til Erkendelse af, at vedkommende ikke har forstaaet Handlingens eller Dokumentets Indhold eller Betydning, bør han, uanset om den paagældende ikke nærer Ønske derom, klarlægge Forholdet, hvilket også bør ske, naar nogen maatte være i Vildfarelse med Hensyn til deres Retsstilling overfor Notaren i denne hans Embedsegenskab. Det skal ikke være den notarielle Tjenestemand forment at attestere Underskrift paa Dokumenter i fremmede Sprog, som han ikke forstaar, naar kun den underskrivende erklærer sig bekendt med Indholdet. Det er den fungerende Notar tilladt efter Begæring at meddele Attestation eller Forretnings-Beskrivelse i et fremmed Sprog, som han selv behersker i fornødent Maal. Derimod har den notarielle Tjenestemand ingen Forpligtelse til i Almindelighed at fungere som Tolk, selv om han har Forudsætningerne derfor. Hvis der i Dokumentet findes iøjnefaldende Tilføjelser eller Rettelser, bør Notaren gøre Parterne opmærksomme derpaa og anbringe sit Signatur eller sine Initialer udenfor de nævnte Tilføjelser eller Rettelser, og det bør i enhver Notarialattest anføres enten, at der ikke findes iøjnefaldende Tilføjelser eller Rettelser, eller at der ikke findes andre iøjnefaldende Tilføjelser eller rettelser end de med Notarens Underskrift eller Initialer betegnede. § 5. Den fungerende Notar bør ved Udførelsen af sine Forretninger som Notarialvidne bruge Personer, mod hvis Duelighed og Paalidelighed som Vidner i Almindelighed og i den foreliggende Sag i Særdeleshed intet kan være at udsætte. Notarialvidner bør ikke blot nævnes i den paagældende Akt, men ogsaa underskrive denne. § 6. Notaren og Undernotarerne er forpligtede til at hemmligholde de dem passerende Forretninger og at paalægge Kontorpersonalet den samme Pligt samt, saavidt det staar til dem, at hævde denne. Oplysning om Notarialforretninger og Protokollernes Indhold samt Udskrifter af disse eller af deponerede Dokumenter maa derfor kun meddeles rette vedkommende, der i Reglen er den eller en af dem, som har foranlediget Protokollationen eller Dokumentets Opbevaring paa Notarialkontoret, eller den, der under Notarialforretningen udtrykkelig er bemyndiget til at faa Udskrift. Naar Notaren ikke anser sig berettiget til at meddele en begært Udskrift, forelægges Sagen Justitsministeren, dog at en afdøds testamentariske Dispositioner som Regel kan og skal rekvireres af vedkommende Skifteret, selv om Boet ikke er tage under Behandling, eller af den behørigt autoriserede Executor testamenti. Af tilbagekaldte Testamenter bør der som Regel ikke meddeles Udskrift, medmindre ganske særlige Grunde maatte tale derfor, og det maa altid af Bekræftelsespaategningen fremgaa, at Testamentet er tilbagekaldt. § 7. Præsidenten i Københavns Byret fører Tilsyn med Notaren og Undernotarerne, autoriserer de af dem benyttede Protokoller og passer deres nøjagtige Førelse. § 8. Undernotarerne er pligtige at deltage i alle ved Notarialkontoret forefaldende Forretninger og disses Ekspedition, navnlig Affattelse af Attester og Beskrivelser, konference, Regnskabsføring m.v., samt om fornødent at fungere som Vidner og deltage i Afskrivningen. Ordningen og Fordelingen af Arbejdet tilkommer Notaren, som ogsaa tager Bestemmelse om og tager Initiativ til mulig fornøden midlertidig Konstitution, der meddeles af Justitsministeriet. § 9. Justitsministeren bestemmer, til hvilken Tid af Dagen Notarialkontoret holdes aabent. Notaren skal drage Omsort for, at der altid i Kontortiden er de fornødne Kræfter til Disposition for Ekspeditionen paa Kontoret og udenfor dette, og navnlig at der altid er mindst een Notar til Stede paa Kontoret. Udenfor Kontortiden bør Notaren eller Undernotarerne udføre Forretninger, som ikke taaler Opsættelse, men Rekvirenten er da forpligtet til, næst at motivere sin ekstraordinære Begæring, at sørge for Notarialvidner, uden at disse eller andre faar nogen Ret til de Statskassen tilfaldende Vidnepenge. § 10. Notaren og Undernotarerne maa paa Notarialkontoret foruden de egentlige Notarialforretninger udføre saadanne i Forbindelse med deres Stillinger staaende Forretninger, der bl.a. omhandles i Sportelreglementet af 22. Marts 1814 § 144, og hvortil de hidtil ifølge Praksis har været berettigede, saasom Ekspeditioner i fremmede Sprog, Affattelse af Testamenter, Deklarationer, Ægtepagter og Fuldmagter, forberedende Arbejder til Lotteriforretninger og Tilintetgørelse af amortiserede Værdipapirer for Banker, Kreditforeninger o.lign. Dette maa dog kun finde Sted i saadant Omfang, at der ikke paa nogen Maade lægges Hindringer i Vejen for Ekspeditionen af de egentlige Notarialforretnigner, og at det ej heller har nogen som helst Indflydelse paa det for Kontoret normerede Kontorhold. Indtægterne af de i denne Paragraf nævnte Forretninger deles, saa længe der kun er een Notar og to Undernotarer, mellem disse som hidtil med Halvdelen til Notaren og med en Fjerdedel til hver af Undernotarerne. § 11. Med Hensyn til Opkrævningen af de til Notarialvæsenet knyttede Afgifter og Sportler skal de notarielle Tjenestemænd nøje rette sig efter de herfor fastsatte Regler, ligesom de er underkastede vedkommende Ministers Forskrifter om Oppebørsler, Regnskabet herfor og Kontrollen hermed samt Størrelsen af den Sikkerhed, der skal stilles af Notaren og Undernotarerne for de betroede Oppebørsler. - Kasseansvaret overfor det offentlige paahviler Notaren og Undernotarerne solidarisk. § 12. Notaren er pligtig at føre de af vedkommende Ministerium foreskrevne Protokoller i den Form, som paabydes. § 13. Det Dokument, som i Notarens Overværelse underskrives eller vedgaas eller verificeres af ham som overensstemmende med et andet ham forevist Dokument, bliver kun at protokollere, naar det af vedkommende forlanges. De Dokumenter, hvoraf Udskrift skal kunne erholdes, kan ogsaa, naar de er affattede paa en saadan Maade, at de egner sig hertil, indleveres i to Eksemplarer med Begæring om Dokumentets Opbevaring paa Kontoret, og bør da begge underskrives for Notaren samt konfereres, hvorefter det ene Eksemplar udleveres vedkommende Part, medens det andet, forsynet med en Afskrift af Notarialattesten, Forretningens Nr. og Arkiv Lb. Nr. henlægges i Arkivet. De saaledes deponerede Dokumenter bliver efter Aarets Slutning at indbinde paa Notarialkontoret i Nummerorden i Protokoller, der saavidt muligt afpasses efter de sædvanlig brugte Formater af Dokumenter. For Protokollation af Dokumenter betales 62 Øre for hvert Ark, Dokumentet optager i Protokollen, skrevet saaledes, at hver Folioside indeholder 28 Linier og hver Linie i Almindelighed 32 Bogstaver, men hvor en Margen behøves, 24, og hvor to gøres fornøden, 16. Ligeledes bliver den i Sportelreglementet af 22. Marts 1814 § 156 befalede 20 pCt. Afgift at erlægge af dette Protokollationsgebyr. For Konferering og Opbevaring af Dokumenter paa den i 2. Stk. omhandlede Maade erlægges et Gebyr af 62 Øre for hvert Ark, jfr. Sportelreglementets § 138, 2. Stk. in fine; Arkberegningen sker som ved Protokollation. § 14. Nærværende Instruks, der træder i Stedet for Instruks af 31. Marts 1911 med senere Ændringer, gælder indtil videre, men kan til enhver Tid tilbagekaldes eller ændres af Justitsministeren. Justitsministeriet, den 28. November 1924. Steincke. /Aage Svendsen.