Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse angaaende Anerkendelse af den ortodokse russiske Menighed i Kjøbenhavn Paa derom af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet nedlagt allerunderdanigst Forestilling har det den 11te Marts 1915 behaget Hans Majestæt Kongen at bifalde: 1) at der meddeles den ortodokse russiske Kirkes Menighed i Kjøbenhavn den i Grundloven af 28de Juli 1866 § 77 ommeldte allerhøjeste Anerkendelse, saaledes at der tillægges de af sammes Præster, for saa vidt de efter Andragende fra Menigheden har modtaget allerhøjeste Anerkendelse i denne Egenskab, foretagne kirkelige Handlinger, navnlig Daab og Ægtevielse, saavel som deres overensstemmende med Kirkebøgerne afgivne Attestationer borgerlig Gyldighed, imod at Menigheden undergives de Forskrifter, der maatte blive meddelt den angaaende sadanne Menigheders ydre Vilkaar, der vedrøre den offentlige Orden, saavel som angaaende Kirkebøgernes Førelse og Kontrollen med samme m.v., og 2) at Joann Jakovlevitch Stchelkunoff anderkendes som Præst for den ortodokse russiske Menighed i Kjøbenhavn med den foran under Punkt 1) nævnte Virkning under Forudsætning af, at han til Ministeriet afgiver et skriftligt Løfte paa Ære og Samvittighed om, at han vil holde sig den danske Lovgivning og den danske Regerings Anordninger og Befalinger efterrettelig Saavel i Almindelighed som særlig med Hensyn til den borgerlige Side af de af ham foretagne kirkelige handlinger m.v., saaledes at han for Opfyldelsen af denne Forpligtelse skal være ansvarlig efter den danske Lovgivning og for de almindelige borgerlige Domstole. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, den 13de Marts 1915. S. Keiser-Nielsen. /V. Holbøll.