Bekendtgørelse nr. 10 · 1897

Gældende

Bekendtgørelse angaaende nogle Forandringer i den almindelige Gudstjeneste paa Søn- og Helligdage

Bekendtgørelse angaaende nogle Forandringer i den almindelige Gudstjeneste paa Søn- og Helligdage

Dokumentdato: 29. jan. 1897Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse angaaende nogle Forandringer i den almindelige Gudstjeneste paa Søn- og Helligdage Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det under 22de d. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at bifalde, at der finder følgende Forandringer Sted i den almindelige Gudstjeneste paa Søn- og Helligdage: 1) at Bestemmelsen i allerhøjeste Resolution af 28de januar 1885, jfr. Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 2den Februar 1885, om de gamle Evangelieteksters Eneret ved Altertjenesten ophæves, saaledes at for Fremtiden i de Kirkeaar, i hvilke der prædikes over de gamle Evangelier, de nye messes fra Alteret, dog at det ikke skal være de Præster og Menigheder, som ikke have indført den nye Tekstrække, forment i Henhold til ovennævnte allerhøjeste Resolution fremdeles udelukkende at bruge den gamle Tekstrække baade ved Altertjenesten og paa Prædikestolen; 2) at det tillades Præsterne, naar Menigheden ikke gør Indsigelse derimod, herefter at slutte deres Prædiken med det saakaldte apostoliske Velsignelsesønske (2 Kor. 13,13), medens den præstelige Velsignelse (4 Mos. 6, 24-26) ligesom hidtil skal lyde ved Altertjenesten efter Prædiken. Dette apostoliske Ønske skal, medens Menigheden rejser sig, udtales med følgende Ord: »Til Slutning ville vi med Apostlen tilønske hverandre: Vor Herres Jesu Christi Naade og Guds Kærlighed og den Hellig Aands Samfund være med os alle!»; Amen! 3) at Fadervor udelades ved Indgangsbønnerne i Kordøren og paa Prædikestolen, saaledes at det for Fremtiden kun kommer til at lyde ved Slutningsbønnerne paa Prædikestolen og i Kordøren samt som hidtil ved Nadver og Daab, dog saaledes, at det fremdeles skal være tilladt at bruge Fadervor ogsaa i Indgangsbønnerne, hvor Præst og Menighed maatte ønske det; hvorhos det lige allernaadigst har behaget Hans Majestæt Kongen at bemyndige Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet til at foretage de fornødne Skridt til Indførelsen i Menighederne af de saaledes allerhøjst bifaldte ændringer i Gudstjenesten. I henhold hertil fastsætter Ministeriet herved, at de ved foranstaaende allerhøjeste Resolution bifaldte Forandringer i den almindelige Gudstjeneste skulle træde i Kraft paa Fastelavns Søndag den 28de Februar d.A. saaledes, at fra og med denne Dag de nye Evangelier skulle messes fra Alteret efter de i Punkt 1 derom givne Regler og de øvrige ved den allerhøjeste Resolution bifaldte Ændringer i Gudstjenesten kunne indføres i det Omfang, hvori Præst og Menighed ere enige i at ønske dem indførte. Hvilket herved bekendtgøres for alle vedkommende til Efterretning og Iafttagelse. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, den 29de Januar 1897. Bardenfleth. /Oskar Damkier.