§ 1§-link ↗
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 726 af 1. september 2026, foretages følgende ændring: 1. I § 8, stk. 6, indsættes som 2. pkt.: Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om tidsbegrænsede ordninger om tillæg til hjemrejsestøtten, herunder tillæggets størrelse, betingelser for opnåelse heraf og tidsfrister.
§ 2§-link ↗
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27. august 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1344 af 25. november 2025, foretages følgende ændring: 1. I § 7 a indsættes som stk. 6: Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om tidsbegrænsede ordninger om tillæg til hjælp til repatriering, herunder tillæggets størrelse, betingelser for opnåelse heraf og tidsfrister.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 15. september 2026.
§ 4§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.