Ændringslov nr. 762 · 2026

Gældende

Lov om ændring af lov om elforsyning (Forenkling af regler for solcelleanlæg på offentlige bygninger)

Lov om ændring af lov om elforsyning (Forenkling af regler for solcelleanlæg på offentlige bygninger)

Dokumentdato: 8. sep. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 16. juni 2026, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 1 i lov nr. 1677 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 4, 2. pkt., ophæves. 2. § 4, stk. 6-8, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 6. En kommune og en region kan varetage produktion, forbrug og lagring af elektricitet fra solcelleanlæg på bygninger, der er opsat med henblik på at dække elforbrug ved kommunale eller regionale forbrugssteder og ved samplacerede energilageranlæg, som er funktionelt knyttet til solcelleanlægget. Kommunen og regionen kan sælge eventuelt overskydende egenproduceret elektricitet. Stk. 1, 2. pkt., og kravene i §§ 37 og 37 a finder ikke anvendelse for disse aktiviteter. 3. § 6 h ophæves.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 14. september 2026.

Stk. 2. Undtagelse fra kravene i §§ 37 og 37 a i medfør af § 4, stk. 6, 3. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, gælder fra og med den 1. januar 2026 for aktivitet omfattet af § 4, stk. 6, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 2300 af 6. december 2021 om undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse ophæves. Gældende dispensationer til kommuner og regioner udstedt i medfør af bekendtgørelsen forbliver i kraft og behandles efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelsen. Kravene i §§ 37 og 37 a i lov om elforsyning finder ikke anvendelse for anlæg, der har modtaget dispensation efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelsen.

§ 3§-link ↗

Kravene i §§ 37 og 37 a i lov om elforsyning finder ikke anvendelse i forbindelse med lukning af kommunale selskaber oprettet i perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 14. september 2026, såfremt selskaberne er oprettet hovedsagelig med henblik på at varetage produktion af elektricitet fra solcelleanlæg på kommunale bygninger. 1. pkt. finder anvendelse til og med den 1. januar 2029.