Ændringslov nr. 724 · 2026

Gældende

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger m.v. (Ændring af støtteordninger i fonden for blandede byer, forenkling af godkendelsesprocedurer for afhændelse, nedrivning og sammenlægning af almene boliger og mulighed for at overstige maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for almene boliger m.v.)

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger m.v. (Ændring af støtteordninger i fonden for blandede byer, forenkling af godkendelsesprocedurer for afhændelse, nedrivning og sammenlægning af almene boliger og mulighed for at overstige maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for almene boliger m.v.)

Dokumentdato: 1. sep. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 28 a.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan godkende sammenlægning af almene boliger uden for udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, når boligen efter sammenlægningen ikke overstiger 140 m2 og 1) det sandsynliggøres, at sammenlægningen vil afhjælpe vedvarende og dokumenterede udlejningsvanskeligheder, eller 2) sammenlægningen er nødvendig for at opnå en blandet beboersammensætning i boligområdet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende sammenlægning af almene boliger i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, når boligen efter sammenlægningen ikke overstiger 140 m2. Godkendelse af sammenlægning af beboede boliger må kun gives, når sammenlægningen indgår i en helhedsplan, der skal fremtidssikre boligområdet.

§ 118 b.§-link ↗

Når almene familieboliger skal etableres til brug for seniorbofællesskaber, kan Landsbyggefonden i årene 2026-2031 inden for en samlet ramme på 500 mio. kr. efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse give tilsagn om, at kommunens lån til Landsbyggefonden efter § 120, stk. 1, 2. pkt., nedsættes til en tredjedel af den kommunale grundkapital, jf. § 118, stk. 1. Der overføres i stedet et beløb fra fonden for blandede byer til Landsbyggefonden svarende til to tredjedele af den kommunale grundkapital, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 8. Ved seniorbofællesskaber forstås bofællesskaber for personer over 55 år uden hjemmeboende børn.

Stk. 2. Det er en betingelse for Landsbyggefondens tilsagn efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår aftale om udlejning af boligerne, jf. § 51 a, stk. 1. Aftalen kan omfatte, at en beboer skal have en højere alder end 55 år for at kunne flytte ind i seniorbofællesskabet.

Stk. 3. Anvendes almene familieboliger ikke længere som seniorbofællesskab, skal kommunens lån til Landsbyggefonden øges til hele den kommunale grundkapital, jf. § 118, stk. 1, og beløbet nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal overføres fra Landsbyggefonden til fonden for blandede byer.

Stk. 4. Børne-, ældre- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.