§ 1§-link ↗
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 683 af 11. juni 2024 og senest ved § 10 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 7, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »18,«: »og«, og efter »skibe i udenrigsfart« indsættes: »med undtagelse af lystfartøjer og for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028 til brug om bord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer«. 2. I § 9 e, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Ved brug af varerne til erhvervsmæssigt fiskeri reduceres tilbagebetalingen efter stk. 2 dog ikke for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028, og for perioden fra og med den 1. januar 2029 til og med den 31. december 2029 reduceres tilbagebetalingen efter stk. 2 med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 375/750.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.