§ 1§-link ↗
I lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 13. februar 2025, foretages følgende ændringer: 1. I § 14 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Danmarks Frie Forskningsfond kan udmønte tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler i samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere. 2. I § 20, stk. 1, ændres »hvert tredje år« til: »hvert fjerde år«. 3. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 14« til: »§ 14, stk. 1,«. 4. I § 29 indsættes efter »kan alene fordele«: »midler i samfinansiering efter § 14, stk. 2, og«. 5. I § 31, stk. 1, nr. 1, ændres »en ansøgning« til: »en eller flere ansøgninger«. 6. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer: 6) Begrænsning af det antal ansøgninger, en ansøger kan indsende, herunder begrænsning af ansøgninger fra aktive bevillingshavere. Nr. 6-8 bliver herefter nr. 7-9.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.