Ændringslov nr. 1633 · 2025

Gældende

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse)

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse)

Dokumentdato: 16. dec. 2025Kildeversion observeret: 9. okt. 2026Kilde kontrolleret: 9. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 9. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »pædagogisk læringscenter« til: »skolebibliotek«. 2. § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Skolebiblioteket understøtter elevernes læsning, udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne og vejleder om kulturtilbud og litteratur. Skolebiblioteket understøtter desuden skoleudvikling og det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Skolebiblioteket samarbejder med folkebiblioteket. 3. I § 19, stk. 3, ændres »det pædagogiske læringscenter« til: »skolebiblioteket«. 4. § 19, stk. 5, ophæves.

§ 2§-link ↗

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002, som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring: 1. I § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, ændres »folkeskolens pædagogiske læringscentre« til: »skolebiblioteker«.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.