Ændringslov nr. 731 · 2025

Historisk

Lov om ændring af straffeloven (Restriktive foranstaltninger)

Lov om ændring af straffeloven (Restriktive foranstaltninger)

Dokumentdato: 20. jun. 2025Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 201 af 25. februar 2025, foretages følgende ændringer: 1. I § 110 c, stk. 2, ændres »4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år« til: »5 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år«. 2. I § 110 c, stk. 3, ændres »forordninger« til: »Rådets foranstaltninger«, og »tilsvarende sanktioner« ændres til: »restriktive foranstaltninger«. 3. I § 110 c indsættes efter stk. 3 som nye stykker: Stk. 4. Med samme straf som i stk. 2 straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, hvis overtrædelsen vedrører restriktive foranstaltninger. Stk. 5. Med samme straf som i stk. 2 straffes endvidere den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 4, handler med, importerer, eksporterer, sælger, køber, overfører, gennemfører transit med eller transporterer våben eller øvrige produkter på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr eller yder mæglervirksomhed eller teknisk bistand eller leverer andre tjenesteydelser med forbindelse til de nævnte våben og øvrige produkter, hvis adfærden er omfattet af EU’s restriktive foranstaltninger. Stk. 4 bliver herefter stk. 6. 4. I § 110 c, stk. 4, der bliver stk. 6, udgår », 2 eller 3«. 5. I § 110 c, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.: Begås en forbrydelse som nævnt i stk. 2-5 uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.