Ændringslov nr. 503 · 2025

Gældende

Lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris)

Lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris)

Dokumentdato: 20. maj 2025Kildeversion observeret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret senest ved lov nr. 438 af 6. maj 2025, foretages følgende ændringer: 1. I § 152 indsættes som stk. 5: Stk. 5. I perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2028 kan Lægemiddelstyrelsen træffe afgørelse om meddelelse af tilskud efter §§ 144 og 145 på baggrund af en forhandlet fortrolig pris. Hele den forhandlede fortrolige prisreduktion betales af virksomheden og tilfalder regionerne. 2. I § 154 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningsproceduren og meddelelse af tilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris efter § 152, stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter endvidere regler om regionernes indberetninger til Sundhedsdatastyrelsen vedrørende lægemidler, for hvilke der er truffet afgørelse om meddelelse af tilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris efter § 152, stk. 5.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.