§ 1§-link ↗
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: 2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33. Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10. 2. I § 3, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«. 3. I § 36 ændres »barnets handlekommune« til: »barnets eller den unges handlekommune eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig, i forbindelse med en støttende indsats eller anbringelse efter denne lov«. 4. I § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »den indgribende kroniske eller langvarige«. 5. I § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsevne«: »eller den indgribende lidelse«. 6. I § 104 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning i henhold til § 103, stk. 2, træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket skal støttes, ved at barnets eller den unges støtteperson er til stede. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. 7. I § 104, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres»stk. 4« til: »stk. 5«. 8. I § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres »indsatser« til: »støttende indsatser efter § 32, anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67 i denne lov eller foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«. 9. I § 143, stk. 4, indsættes efter»om«: »indsatsen eller«. 10. I § 145, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: 2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33. Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9. 11. I § 145, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres»stk. 2-4« til: »stk. 2-5«. 12. I § 145, stk. 2, ændres»nr. 5 og 7« til: »nr. 6 og 8«. 13. I § 214, stk. 2, ændres»har bopæl« til: »opholder sig«.
§ 2§-link ↗
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af 9. april 2024, § 9 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 680 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »efter lov om social service«: », efter § 29, stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets lov«. 2. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »18 år«: », herunder et ufødt barn,«.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 10, finder ikke anvendelse for afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov, der er truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.