Lov nr. 1449 · 2024

Gældende

Flagloven

Lov om flagning

Dokumentdato: 10. dec. 2024Kildeversion observeret: 25. sep. 2026Kilde kontrolleret: 25. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 25. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Danmarks nationalflag

§ 1.§-link ↗

Danmarks Riges nationalflag er Dannebrog.

Stk. 2. Dannebrog som splitflag føres af kongehuset, Folketinget, statslige myndigheder og domstolene samt institutioner m.v., der har særlig tilladelse hertil.

Kapitel 2 · Forbud mod flagning med visse udenlandske flag

§ 2.§-link ↗

Det er forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, jf. dog stk. 2 og 3 og §§ 3-5.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.

Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for Folketinget.

§ 3.§-link ↗

Det er tilladt for diplomatiske repræsentationer at flage med udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område, herunder repræsentationschefens bolig.

§ 4.§-link ↗

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte flag ikke er omfattet af forbuddet i § 2, stk. 1.

§ 5.§-link ↗

Politiet kan i særlige tilfælde meddele tilladelse, herunder fastsætte vilkår, til flagning med flag omfattet af § 2, stk. 1.

§ 6.§-link ↗

Politiets afgørelser efter § 5 kan ikke påklages til rigspolitichefen eller Justitsministeriet.

Kapitel 3 · Straffebestemmelser

§ 7.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 4 · Ikrafttræden

§ 8.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. Kongelig resolution af 21. december 1833 og kongelig resolution af 7. juli 1854 ophæves.

Kapitel 5 · Territorialbestemmelse

§ 9.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.