Ændringslov nr. 674 · 2024

Gældende

Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om gasforsyning (Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter samt Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed)

Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om gasforsyning (Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter samt Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed)

Dokumentdato: 11. jun. 2024Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I investeringsscreeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 27. oktober 2023, foretages følgende ændring: 1. Efter § 14 d indsættes i kapitel 3 a: Særskilte tidspunkter for ansøgning om tilladelse til visse særlige økonomiske aftaler i forbindelse med havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter m.v. § 14 e. Ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, kan indgives, efter at den udenlandske investor har modtaget eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret, eller efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige udbudsprocedure for aftalen, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Den særlige økonomiske aftale indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder eller selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 2) Deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure for den særlige økonomiske aftale er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

§ 2§-link ↗

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022 og § 2 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende ændring: 1. Efter § 50 indsættes i kapitel 11: § 50 a. Erhvervsministeren nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs- og energimæssige forhold og besidde teknisk og juridisk sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.