§ 1§-link ↗
I lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018, foretages følgende ændringer: 1. I overskriften til kapitel 2 udgår »i anlægsfasen«. 2. § 2 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes: Ministeren for byer og landdistrikter sikrer, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger 1) af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse, 2) for at modvirke, at arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse eller fugle forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden, 3) af hensyn til fugles æg og reder, 4) for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet og 5) af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen i øvrigt. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3. 3. I § 2 a, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«. 4. I § 2 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Det vådområde, der fremgår af bilag 3, er en nødvendig kompensationsforanstaltning. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 5. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »syv« til: »fem«, og »200 m« ændres til: »275 m«. 6. Efter § 13 indsættes: § 13 a. Ministeren for byer og landdistrikter kan i særlige tilfælde tillade, at der på testcentrenes standpladser opstilles vindmøller, der er placeret nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. § 13 b. Ministeren for byer og landdistrikter kan for testcentrene i særlige tilfælde dispensere fra støjgrænser i regler om støj fra vindmøller. 7. I § 15, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »inden for«: »beskyttelseszonen,«. 8. I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 1« til: »§ 5, stk. 1«. 9. I § 15, stk. 2, 3. pkt., ændres »desuden« til: »derudover«. 10. I § 15, stk. 3, 2. pkt., udgår »syd for Fjaltring«, og »Testcenter Høvsøre« ændres til: »testcentrene«. 11. I§ 15, stk. 6, 2. pkt., ændres »900 m« til: »1.250 m«. 12. I § 15, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 7«, og »§ 9, stk. 7« ændres til: »§ 9, stk. 10«. 13. I § 17 ændres »Lov om fremme af vedvarende energi« til: »Regler om betaling for værditab på beboelsesejendomme i lov om fremme af vedvarende energi«. 14. I § 18, stk. 1, ændres »§§ 6-12« til: »§§ 6 og 7-12«. 15. I § 18, stk. 3, ændres »syv vindmøller med en totalhøjde på 200 m« til: »fem vindmøller med en totalhøjde på 275 m«. 16. I § 19, stk. 1, ændres »flere og højere« til: »flere eller højere«, og »faste ejendomme« ændres til: »beboelsesejendomme«. 17. I § 19, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk. 7«, og i nr. 1 ændres »fast ejendom« til: »beboelsesejendomme«, og »900 m« til: »1.250 m«. 18. I § 20, stk. 1, ændres »fast ejendom« til: »beboelsesejendomme«. 19. Efter § 20 indsættes i kapitel 4: Testcenterbonus § 21. Beboere i helårsboliger beliggende inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og inden for 1.500 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild har ret til en årlig testcenterbonus pr. husstand fra den driftsansvarlige. Stk. 2. Testcenterbonus, som er udbetalt eller udbetales af den driftsansvarlige, jf. stk. 1, indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, i op til 12 måneder efter beløbets udbetaling og medfører i samme periode ikke reduktion af sådanne ydelser. Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om testcenterbonussen, herunder om, hvem der kan modtage testcenterbonus, ansøgning og dokumentation, udbetalingstidspunkt, udbetalingsperiode og frister og om bonussens størrelse. Stk. 4. I regler, der udstedes efter stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. 20. I § 22, stk. 3, ændres »bilag 3« til: »bilag 4«. 21. I § 23, stk. 1, ændres »§§ 3 og 17 i lov om naturbeskyttelse« til: »§§ 3, 16 og 17 og § 65 b, stk. 1, jf. § 15, i lov om naturbeskyttelse, § 3 i lov om okker«. 22. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne lov. 23. Bilag 3affattes som bilag 2 til denne lov. 24. Som bilag 4 indsættes bilag 3 til denne lov.
§ 2§-link ↗
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændring: 1. I § 7 R indsættes som stk. 2: Stk. 2. Udbetaling af testcenterbonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 10. februar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 19. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelsen træder i kraft på forskellige tidspunkter.