§ 1§-link ↗
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019, lov nr. 722 af 27. april 2021 og § 1 i lov nr. 916 af 21. juni 2022 og senest ved § 49 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer: 1. To steder i § 1 ændres »familiesammenførte til flygtninge« til: »familiesammenførte«. 2. § 2, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Ved en familiesammenført forstås i denne lov 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person. 3. I § 3, stk. 1, indsættes efter »flygtninge«: », jf. § 2, stk. 1,«, »familiesammenførte til flygtninge« ændres til: »familiesammenførte, jf. § 2, stk. 2«, »40 år« ændres til: »50 år«, og »mindre end 10 år« ændres til: »op til 20 år«. 4. I § 3, stk. 2, ændres »31. december 2023« til: »31. december 2027«. 5. I § 3 indsættes som stk. 3 og 4: Stk. 3. Der må maksimalt etableres 1.500 nye integrationsgrunduddannelsesforløb årligt, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at der i op til 3 måneder ikke kan etableres nye integrationsgrunduddannelsesforløb. 6. I § 4, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »udlændinge m.fl.«: »eller anden relevant lovgivning.« 7. I § 8 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om beviset, jf. stk. 1, og dokumentation for delvis gennemført forløb, jf. stk. 3. 8. I § 10, stk. 1, ændres »integrationsuddannelsesforløbet« til: »integrationsgrunduddannelsesforløbet«. 9. § 11, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Bonus efter stk. 1 ydes med følgende rater: 1) 10.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, 2) yderligere 15.000 kr., når udlændingen har været ansat i 12 måneder, og 3) endelig 15.000 kr., når udlændingen har været ansat i 2 år.
§ 2§-link ↗
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. august 2023, som ændret ved § 30 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 1538 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1543 af 12. december 2023, foretages følgende ændring: 1. I § 14, stk. 2, ændres »31. december 2023« til: »31. december 2027«.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse på integrationsgrunduddannelsesforløb indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne indgåede integrationsgrunduddannelsesforløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.