§ 1§-link ↗
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 734 af 8. juni 2018 og senest ved § 28 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 6 D indsættes: § 6 E. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske specifikationer kan indhentes. Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. 2. I § 8, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sti«: »og mindsteafstand for bebyggelse mod vej«. 3. I § 25 E, stk. 3, 1. pkt., og § 25 F, stk. 1 og 2, ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »Social- og Boligstyrelsen«. 4. I § 25 F, stk. 3, og to steder i stk. 4, 2. pkt., ændres »Trafik- og Byggestyrelsens« til: »Social- og Boligstyrelsens«. 5. I § 30, stk. 2,2. pkt., indsættes efter »byggevarer«: »og markedsovervågning heraf«. 6. I § 31 B, stk. 1,1. pkt., ændres »og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer« til: », transportmidler og andre lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer og transporterer byggevarer«. 7. I § 31 B, stk. 5, ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »markedsovervågningsmyndigheden«.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.