§ 1§-link ↗
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, foretages følgende ændring: 1. I § 49 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark skal opfylde betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 2§-link ↗
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring: 1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »6.000 kr.« til: »7.000 kr.«
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juni 2023.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2024.