Lov nr. 872 · 2022

Gældende

Lov om delvis undtagelse af den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende »Scandinavian Star« fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen m.v.

Lov om delvis undtagelse af den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende »Scandinavian Star« fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen m.v.

Dokumentdato: 21. jun. 2022Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende »Scandinavian Stars« virksomhed er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angår materiale, der indgår i taskforcens undersøgelse.

Stk. 2. Artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger gælder ikke for personoplysninger, der indgår i den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende »Scandinavian Stars« undersøgelse.

Stk. 3. Interne dokumenter, som er afgivet af en forvaltningsmyndighed m.v. til den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende »Scandinavian Star« til brug for dennes undersøgelse, mister ikke derved deres interne karakter.

§ 2.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§ 3.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.