§ 1§-link ↗
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2394 af 14. december 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 12 c, 1. pkt., ændres »og kapitel 16« til: », kapitel 16 og §§ 107 og 108«, og efter »kommunen« indsættes: »og om borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at være indlagt«. 2. Efter § 12 f indsættes: § 13. Til brug for planlægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser videregive oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service, med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke. Stk. 2. En borger kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, som er videregivet til Sundhedsdatastyrelsen i medfør af stk. 1, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 5, og § 42 b, stk. 2.
§ 2§-link ↗
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 273 af 26. marts 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 2393 af 14. december 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 193 b, stk. 3, nr. 1, ændres »typen af oplysninger,« til: », hvilke oplysningstyper«. 2. I § 193 b, stk. 3, nr. 7, ændres »tilknyttes« til: »knyttes til«.
§ 3§-link ↗
§ 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 2 træder i kraft den 1. marts 2022.