Ændringslov nr. 2383 · 2021

Historisk

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Straf for overtrædelse af STS-forordningens artikel 26 b-26 e og ophævelse af positionslofter for råvarederivater)

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Straf for overtrædelse af STS-forordningens artikel 26 b-26 e og ophævelse af positionslofter for råvarederivater)

Dokumentdato: 14. dec. 2021Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 1 i lov nr. 2110 af 22. december 2020, § 297 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 og § 4 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 1166 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring: 1. I § 373, stk. 1, ændres »artikel 6, 7, 9 og 18-26,« til: »artikel 6, 7, 9, 18-26 og 26 b-26 e,«.

§ 2§-link ↗

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 2014 af 1. november 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 128, stk. 1, ændres »et råvarederivat, der handles gennem handelskontrakter på en markedsplads« til: »landbrugsråvarederivater og kritiske eller væsentlige råvarederivater, der handles på markedspladser«, og som 2. pkt. indsættes: Råvarederivater anses for at være kritiske eller væsentlige, hvor summen af alle slutpositionsindehaveres nettopositioner udgør størrelsen af deres åbne positioner og udgør mindst 300.000 partier i gennemsnit over en periode på 1 år, jf. dog stk. 2. 2. § 129, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Følgende positioner skal ikke medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition som nævnt i stk. 1: 1) Positioner, der besiddes af eller på vegne af en ikkefinansiel enhed, og som reducerer de risici, der er direkte knyttet til den ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet. 2) Positioner, der besiddes af eller på vegne af en finansiel enhed, der indgår i en overvejende kommerciel koncern, såfremt den finansielle enhed handler på vegne af en ikkefinansiel enhed i koncernen og positionerne reducerer de risici, der er knyttet til den pågældende ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet. 3) Positioner, der besiddes af finansielle og ikkefinansielle modparter, og som hidrører fra transaktioner, der er indgået for at opfylde en forpligtelse til at tilføre en markedsplads likviditet. 4) Værdipapirer som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, litra c, der vedrører en råvare eller et underliggende aktiv som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10. 3. I § 130, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »det underliggende marked,«: »herunder positioner i råvarederivater, der er baseret på samme underliggende råvare og har samme karakteristika på andre markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter via medlemmer og deltagere,«. 4. I § 132 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Kravet i stk. 1 om positionsrapportering finder ikke anvendelse på øvrige værdipapirer, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, litra c, der vedrører en råvare eller et underliggende aktiv som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 5. I § 247, stk. 1, ændres »§ 132, stk. 1 og 4« til: »§ 132, stk. 1 og 5«.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§ 4§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.