§ 1§-link ↗
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021 og lov nr. 1193 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, udgår »eller stk. 3«. 2. § 3, stk. 2, 4 og 5, ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »endvidere«. 3. Efter § 6 indsættes: § 7. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om etablering og afholdelse af en indfødsretsprøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn og om klageadgang m.v. 4. I § 10, stk. 4, indsættes efter »herunder om afviklingen heraf«: »og udveksling af håndtryk«. 5. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.800 kr.« til: »4.000 kr.«
§ 2§-link ↗
Lov nr. 1873 af 29. december 2015 om indfødsretsprøven af 2015 ophæves.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 23. november 2021.
§ 4§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.