§ 1§-link ↗
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 19. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 821 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer: 1. I § 14, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«. 2. § 14, stk. 2, ophæves. Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6. 3. I § 14, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »1.250 kr.« til: »2.000 kr.« 4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således: Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af depositum. Udbydere af danskuddannelse overfører indbetalt depositum, der ikke skal tilbagebetales til en S-kursist, til den henvisende kommunalbestyrelse. 5. § 14, stk. 7, der bliver stk. 6, affattes således: Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om depositum efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning, tilbagebetaling og afregning med den henvisende kommunalbestyrelse. 6. § 14, stk. 8, ophæves.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.