Ændringslov nr. 463 · 2019

Historisk

Lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Undersøgelse af arrestanter m.v. i forbindelse med transporter)

Lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Undersøgelse af arrestanter m.v. i forbindelse med transporter)

Dokumentdato: 29. apr. 2019Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1541 af 18. december 2018 og senest ved lov nr. 370 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer: 1. I § 765, stk. 7, indsættes som 2. pkt.: Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt i en institution eller på et hospital m.v. i medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale. 2. I § 777, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt på et hospital m.v. i medfør af stk. 1, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale. 3. I § 811, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der er indlagt på et hospital for sindslidende m.v. i medfør af § 809, stk. 2, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.

§ 2§-link ↗

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1541 af 18. december 2018 og senest ved lov nr. 330 af 30. marts 2019, foretages følgende ændring: 1. I § 73 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der er anbragt på et hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68 eller 69, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. maj 2019.

§ 4§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.