Ændringslov nr. 171 · 2019

Historisk

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og straffeloven (Strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-regler)

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og straffeloven (Strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-regler)

Dokumentdato: 27. feb. 2019Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018, som ændret ved § 36 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, og som ændres ved det af Folketinget den 5. februar 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer ved udlagte badeområder), foretages følgende ændring: 1. I § 89, stk. 3, indsættes som 4. pkt.: For overtrædelse af bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed med senere ændringer og de hertil knyttede til enhver tid gældende kommissionsforordninger kan det dog under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.

§ 2§-link ↗

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, som ændret senest ved lov nr. 82 af 30. januar 2019, foretages følgende ændring: 1. Efter § 196 indsættes i 21. kapitel: § 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organiseret karakter, og hvor 1) der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding eller 2) overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. marts 2019.

§ 4§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.