§ 1§-link ↗
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 119 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter stk. 1 skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 2. I § 119 a indsættes som stk. 2: Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. 3. I § 291, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2 endvidere indgå som skærpende omstændighed, at forholdet er begået mod ting, der tilhører en af de i § 119 nævnte personer, når gerningen har baggrund i den forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. februar 2019.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.