§ 1§-link ↗
I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1722 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 671 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring: 1. I § 23, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: De bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan endvidere indeholde regler om, at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune, med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. marts 2018.
Stk. 2. § 23, stk. 2, 2. pkt., i lov om politiets virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.