Ændringslov nr. 1727 · 2016

Historisk

Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger)

Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger)

Dokumentdato: 27. dec. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. december 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1881 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, nr. 2, ophæves. Nr. 3-8 bliver herefter nr. 2-7. 2. I § 1, stk. 2, ændres »nr. 1-8« til: »nr. 1-7«. 3. Efter § 9 indsættes i kapitel 5: § 9 a. Bliver Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med sine aktiviteter opmærksom på, at sager eller dokumenter m.v. ikke længere opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, skal disse slettes, uanset om slettefristen i § 9 eller frister fastsat i medfør af § 7, stk. 3, eller § 8, stk. 3, er udløbet. Politiets Efterretningstjeneste er ikke i øvrigt forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter m.v. med henblik på at vurdere, om betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, fortsat er opfyldt. Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste er uanset bestemmelserne i §§ 7-9 ikke forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, hvis oplysningerne indgår i dokumenter m.v., som i øvrigt opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, jf. dog stk. 3 og § 13, stk. 2. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at Politiets Efterretningstjeneste i nærmere fastsatte tilfælde skal slette oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lovens bestemmelser. 4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Konstateres det i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1, at Politiets Efterretningstjeneste behandler oplysninger, som ikke længere opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, skal disse oplysninger slettes uanset § 9 a, stk. 2. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 5. I § 16, stk. 4, indsættes efter »antager«: »og sikkerhedsgodkender«.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. marts 2017.

§ 3§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.