Ændringslov nr. 1555 · 2016

Historisk

Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter)

Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter)

Dokumentdato: 13. dec. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 4, nr. 1, udgår »har fast bopæl her i landet og«. 2. I § 1 indsættesefter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af lån i henhold til stk. 1, at ejeren eller dennes ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejerens eller dennes ægtefælles indkomstforhold, jf. stk. 4, nr. 1. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. 3. I § 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«. 4. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. januar 2017 og har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 2017 og følgende skatteår.