§ 1§-link ↗
I lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.) foretages følgende ændring: 1. Efter § 7 indsættes: § 8 Stk. 1. Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, og som pr. 31. marts 2016 har optjent ret til 5 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at afholde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie. Stk. 2. Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, og som pr. 30. juni 2016 har optjent ret til 4 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, bevarer deres ret til at afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 4 ugers ferie.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.