Ændringslov nr. 636 · 2016

Historisk

Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for falsk anklage)

Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for falsk anklage)

Dokumentdato: 8. jun. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, som ændret ved lov nr. 1880 af 29. december 2015 og lov nr. 170 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 95, 1. pkt., og § 97 b, stk. 3, ændres »§ 164, stk. 4« til: »§ 164, stk. 5«. 2. I § 164 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal der lægges vægt på karakteren af det strafbare forhold, som de urigtige oplysninger vedrører, på omstændighederne ved afgivelsen af oplysningerne og på den krænkelse, der er forbundet med afgivelsen af oplysningerne. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.