Ændringslov nr. 381 · 2016

Historisk

Lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne)

Lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne)

Dokumentdato: 27. apr. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014 og § 2 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »eller« til: »,«. 2. I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller«. 3. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres », medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.« til: »eller«. 4. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 4: 4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark. 5. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 1«: »eller 4«. 6. I § 47 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »og 4«. 7. § 47 a, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. 8. I § 47 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »Er den pågældende person med dansk indfødsret ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. § 6 i værgemålsloven« til: »Har den pågældende person dansk indfødsret«.

§ 2§-link ↗

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. 2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., udgår», iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,«. 3. I § 108 a, stk. 1, ændres »dansk statsborger« til: »person med dansk indfødsret«. 4. § 108 a, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 5. I § 108 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »dansk statsborger« til: »person med dansk indfødsret«, og », der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,« udgår.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.