§ 1§-link ↗
I lov nr. 53 af 31. januar 2001 om visse aspekter af Danmarks Eksportråds virke, som ændret ved lov nr. 468 af 5. maj 2010, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften før § 1 affattes således: Eksportfremmebevillingsudvalget 2. § 1 affattes således: § 1. I tilknytning til etableringen af Danmarks Eksportråd inden for rammerne af udenrigstjenesten nedsætter handels- og udviklingsministeren et eksportfremmebevillingsudvalg til behandling af ansøgninger til Danmarks Eksportråd om medfinansiering til danske virksomheder og enkeltpersoner m.v. 3. Overskriften før § 2 affattes således: Sammensætning af bevillingsudvalget 4. § 2 affattes således: § 2. Bevillingsudvalget sammensættes af 1 formand og 3 medlemmer. Bevillingsudvalgets formand og medlemmer udpeges af handels- og udviklingsministeren. 5. Overskriften før § 3 affattes således: Bevillingsudvalgets opgaver 6. § 3, stk. 1, ophæves. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2. 7. § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således: Stk. 2. Handels- og udviklingsministeren fastsætter en forretningsorden for bevillingsudvalgets virke. 8. I § 4, stk. 1, ændres »Bestyrelsen for Danmarks Eksportråd eller udenrigsministeren« til: »Handels- og udviklingsministeren«. 9. § 5, stk. 1, affattes således: Danmarks Eksportråd træffer afgørelse i sager om tilskud fra Udenrigsministeriets eksportfremmebevilling til medfinansiering af eksportfremmende foranstaltninger til danske virksomheder og enkeltpersoner m.v., som ikke henhører under bevillingsudvalget, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. 10. I § 5, stk. 2, udgår »af bestyrelsen for Danmarks Eksportråd og«.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. maj 2014.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.