§ 1§-link ↗
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013, foretages følgende ændring: 1. Efter § 191 indsættes: § 191 a. Den, som i strid med lov om forbud mod visse dopingmidler til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager dopingmidler, straffes med fængsel indtil 6 år. Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med lov om forbud mod visse dopingmidler fremstiller, indfører, udfører, udleverer, fordeler eller besidder sådanne dopingmidler med forsæt til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.