Ændringslov nr. 1461 · 2013

Gældende

Lov om ophævelse af Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa og om ændring af lov om vandløb

Lov om ophævelse af Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa og om ændring af lov om vandløb

Dokumentdato: 17. dec. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Lov nr. 184 af 20. marts 1918 om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa ophæves.

§ 2§-link ↗

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013, foretages følgende ændringer: 1. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 4«. 2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan i regulativet for Gudenåen fastsætte, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til elproduktion har pligt til at foretage vandløbsvedligeholdelse. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5. 3. I § 27, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 3« til: »§ 12, stk. 4«. 4. Efter § 37 indsættes i kapitel 8: § 37 a. Miljøministeren kan bestemme, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til elproduktion har pligt til at udsætte fisk i Gudenåsystemet i henhold til planer udarbejdet i medfør af fiskeriloven. 5. I § 80, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »spørgsmål,«: »og miljøministerens afgørelser efter § 37 a«. 6. I § 82, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: Klage over afgørelser truffet efter § 12, stk. 3, og § 37 a har dog ikke opsættende virkning.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 8. januar 2014.

§ 4§-link ↗

Den i medfør af Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gu­denaa meddelte koncession gælder indtil den 8. januar 2016, eller, hvis koncessionshaver søger om de nødvendige tilladelser inden den 8. januar 2016, indtil der er truffet endelig afgørelse vedrørende meddelelse af tilladelser til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen.