Lov nr. 498 · 2013

Historisk

Lov om nedlæggelse af overkørsler m.v. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg

Lov om nedlæggelse af overkørsler m.v. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg

Dokumentdato: 22. maj 2013Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Transportministeren bemyndiges til at nedlægge overkørsler og etablere erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt i denne forbindelse at ombygge Skørping Station.

§ 2.§-link ↗

Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriati‍on at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og etablering af erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt ombygning af Skørping Station.

Stk. 2. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 3.§-link ↗

Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven, for så vidt angår anvendelse af arealer, der er nødvendige i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og etablering af erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt ombygning af Skørping Station, varetages alene af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter og kort over kulturhistoriske forhold vedrørende strækningen mellem Hobro og Aalborg fremgår af bilag 1 og 2.

§ 4.§-link ↗

Transportministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse i forbindelse med etablering af anlæggene nævnt i § 1, bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke finder anvendelse.

§ 5.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.