§ 1§-link ↗
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1372 af 28. december 2011 og § 4 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer: 1. I § 26, stk. 1, indsættes efter »ergoterapeut«: », folkeskolelærer«. 2. I § 26 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godtgør de offentlige og private skoler, der stiller praktikpladser til rådighed for uddannelsen til lærer i folkeskolen, de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indgå aftale med KL om takstmæssig betaling for skolernes medvirken. 3. I § 31 indsættes som stk. 2 og 3: Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan pålægge institutioner, der udbyder uddannelsen til lærer i folkeskolen, at udvikle initiativer og gennemføre aktiviteter, der både regionalt og nationalt sikrer uddannede lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 2§-link ↗
I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009, som ændret ved § 8 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændring: 1. I § 49, stk. 4, udgår »af § 15, stk. 2, i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen«.
§ 3§-link ↗
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, foretages følgende ændringer: 1. I bilag 1 ophæves nr. 3. Nr. 4 bliver herefter nr. 3. 2. I bilag 1 ophæves nr. 5 og 6. Nr. 7-30 bliver herefter nr. 4-27.
§ 4§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juni 2013.
Stk. 2. Lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ophæves.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler for studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen før den 1. juni 2013, om gennemførelse af uddannelsen.