Ændringslov nr. 1122 · 2012

Historisk

Lov om ændring af lov om Statens Istjeneste\n(Nyordning af Statens Istjeneste og indførelse af beredskab for isbrydning i danske farvande)

Lov om ændring af lov om Statens Istjeneste\n(Nyordning af Statens Istjeneste og indførelse af beredskab for isbrydning i danske farvande)

Dokumentdato: 4. dec. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 29. september 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 901 af 29. november 1995, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: Lov om beredskab for isbrydning 2. § 1 affattes således: § 1. Lovens formål er at fastlægge bestemmelser for etablering af et beredskab for isbrydning i de danske farvande. Stk. 2. Statens etablering af et beredskab for isbrydning i de danske farvande omfatter ikke havneområder m.v. 3. § 1 a affattes således: § 1 a. Forsvarsministeren kan efter loven henlægge sine beføjelser til underliggende myndighed og kan i den forbindelse fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. 4. § 2 ophæves. 5. § 3 affattes således: § 3. Ethvert skib, der modtager isbryderhjælp fra en statskontrolleret isbryder, er undergivet dennes myndighed, så længe hjælpen ydes. Hvis isbryderens anvisninger ikke følges, er isbryderen berettiget til at afbryde hjælpen. 6. § 4 ophæves. 7. § 5 affattes således: § 5. Forsvarsministeren fastsætter efter høring af Isbrydningsrådet regler for etablering af et beredskab i danske farvande for isbrydning i udpegede områder benævnt beredskabsområder. Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter orientering af Isbrydningsrådet etablere et forebyggende beredskab i øvrige farvandsafsnit, der ligger ud over de i stk. 1 nævnte beredskabsområder. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beredskaber for isbrydning i visse danske farvande finansieres gennem en årlig afgift, der fastsættes af Isbrydningsrådet på baggrund af godsmængderne, der går gennem de enkelte havne beliggende inden for Skagen. Afgiften betales af havneadministrationen. Forsvarsministeren kan herudover fastsætte nærmere bestemmelser for finansieringen. Stk. 4. Forsvarsministeren kan som led i den operative indsættelse af de i stk. 1 og 2 nævnte beredskaber aktivere, koordinere og deaktivere disse. 8. § 7 ophæves. 9. § 8 affattes således: § 8. Ved statskontrolleret isbryder forstås i nærværende lov såvel det af staten chartrede isbrydningsmateriel som andre af istjenesten til isbrydning benyttede skibe. Stk. 2. Ved chartring af isbrydningsmateriel, jf. stk. 1, er det en betingelse, at operatøren sikrer besætningen på de pågældende fartøjer løn og arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige, end hvad der fremgår af gældende danske kollektive overenskomster.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 7. december 2012.

§ 3§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.