§ 1§-link ↗
Justitsministeriet I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011, som ændret ved § 23 i lov nr. 112 af 3. februar 2012, lov nr. 156 af 28. februar 2012 og § 2 i lov nr. 158 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer: 1. § 18, stk. 1, affattes således: Tinglysningsretten, der har sit sæde i Hobro, består af en præsident og 1 anden dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med den anden dommer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling. 2. I § 18, stk. 2, 1. pkt., udgår »endvidere«. 3. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Under præsidentens fravær eller forfald fungerer den anden dommer ved Tinglysningsretten som præsident. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 4. I § 43 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »præsident«: »og dommer«. 5. § 44, stk. 5, 2. pkt., § 68, stk. 3, 2. pkt., og § 92, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 6. Efter § 50 indsættes: § 51. En dommer, der afskediges på grund af alder, kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden ansættelsens ophør. 7. I § 54, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: Bestemmelsen i § 51 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige. 8. I § 94, stk. 1, 3. pkt., og § 225, stk. 2, nr. 2, ændres »lov om visse betalingsmidler« til: »lov om betalingstjenester og elektroniske penge«. 9. § 110, stk. 3, ophæves. 10. I § 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 2, nr. 5, § 373, stk. 1, nr. 5, § 376, stk. 1, nr. 3, og § 477 b, stk. 3, nr. 1, ændres »postadresse i Danmark« til: »postadresse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde«. 11. I § 348, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at stævninger i sager, der behandles efter kapitel 39, skal udfærdiges på særlige blanketter. 12. I § 349, stk. 1, 1. pkt., ændres »og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 3, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt.,«. 13. I § 361, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 124, stk. 3, nr. 2« til: »§ 124 c, stk. 1, nr. 2«. 14. § 361, stk. 5, 2. pkt., ophæves. 15. I § 401, stk. 3, 1. pkt., ændres »lejeloven eller erhvervslejeloven« til: »lejelovgivningen«. 16. I § 401, stk. 3, 3. pkt., ændres »i henhold til lejelovens §§ 87 og 93 eller erhvervslejelovens §§ 65 og 71« til: »om opsigelse eller ophævelse af lejemål«. 17. I § 406, stk. 4, 1. pkt., udgår »undtagelsesvis«. 18. I § 406, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: Reglerne i § 353, stk. 2 og 6, finder tilsvarende anvendelse. 19. I § 406, stk. 6, indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog stk. 4, 2. pkt«. 20. § 407, stk. 1, affattes således: Under hovedforhandlingen skal der ikke gives den fremstilling af sagen, der er nævnt i § 365, stk. 2, 1. pkt., 1. led. 21. I § 410, stk. 5, nr. 6, indsættes efter »udeblivelse«: », jf. dog stk. 6«. 22. I § 410 indsættes som stk. 6: Stk. 6. § 386, stk. 1, 1., 4. og 7. pkt., stk. 2, 1. og 5. pkt., og stk. 3 og 5, finder anvendelse under en eventuel hovedforhandling. 23. I § 748, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3, har bestemt, at afhøringen skal optages på video. 24. I § 767, stk. 2, indsættes som 6. pkt.: Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse i tilståelsessager, hvor anklagemyndigheden har anmodet om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831 og retten har fastsat tidspunktet for retsmødet. 25. I § 778, stk. 1, 2. pkt., udgår »på det sted, hvor varetægtsfængslet (arresthuset) er beliggende«. 26. I § 778, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 1019 b, § 1019 e, stk. 1 og stk. 3-5, § 1019 f, stk. 2, og § 1019 g« til: »§ 1019 e, § 1019 h, stk. 2, § 1019 i og § 1019 j, stk. 1, 3, 4 og 6«. 27. I § 973 a ændres »§ 968, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 968, stk. 2, 1. pkt.«
§ 2§-link ↗
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 158 af 28. februar 2012, foretages følgende ændring: 1. § 11, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 2. Nævnet består af 1 formand, der skal være landsdommer, og af 2 andre medlemmer, hvoraf det ene medlem udnævnes efter indstilling fra social- og integrationsministeren og det andet medlem efter indstilling fra Advokatrådet. Medlemmerne udnævnes for 4 år. Stk. 3. Der beskikkes en suppleant for hvert af nævnets medlemmer. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 3§-link ↗
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 113 af 3. februar 2012, foretages følgende ændringer: 1. § 48, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder også anvendelse på udskrifter af pantefogedbogen. 2. I § 49, stk. 1, indsættes som nr. 5: 5) En bobehandler til dennes brug ved behandlingen af et ægtefælleskifte.
§ 4§-link ↗
Social- og Integrationsministeriet I lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen foretages følgende ændring: 1. § 6, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 5§-link ↗
Ikrafttræden m.v. I forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Skattesagskommissionen kan der udnævnes yderligere 1 landsdommer i den pågældende landsret. Tilsvarende kan der udnævnes yderligere 1 landsdommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for en undersøgelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk militær indsats. Stillingerne bortfalder, første gang en fast landsdommerstilling bliver ledig i den pågældende landsret, efter at de pågældende landsdommere er vendt tilbage.
§ 6§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. maj 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5-7, 9, 25 og 26, § 3, nr. 2, og § 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 5, finder anvendelse i forhold til midlertidigt beskikkede dommere og sagkyndige retsmedlemmer, hvis beskikkelse ophører efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Lovens § 1, nr. 5, finder anvendelse i forhold til nævninger og domsmænd, for hvem det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, udløber efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Lovens § 1, nr. 6 og 7, finder anvendelse i forhold til dommere og fuldmægtige, der afskediges på grund af alder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Lovens § 1, nr. 15 og 16, finder anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden.
§ 7§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.