Ændringslov nr. 623 · 2011

Gældende

Lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v.\n(Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte regioners og kommuners byggevirksomhed)

Lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v.\n(Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte regioners og kommuners byggevirksomhed)

Dokumentdato: 14. jun. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om statens byggevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 16. december 2010, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: Lov om offentlig byggevirksomhed 2. § 1, stk. 1, affattes således: Opførelse og om- og tilbygning af bygninger, hvor staten, regioner eller kommuner er bygherre, skal ske på den for bygherren mest fordelagtige måde under hensyntagen til den påtænkte anvendelse og fremtidige drift. Byggeriet skal tilrettelægges teknisk hensigtsmæssigt og opfylde de arkitektoniske krav, som formål og beliggenhed tilsiger. 3. I § 1, stk. 2, ændres »Statens« til: »Den i stk. 1 nævnte«, og efter »statslige« indsættes: », regionale og kommunale«. 4. Efter § 8 indsættes: § 8 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at regler, som udfærdiges i medfør af denne lov, skal være gældende for bygninger og dertil knyttede anlæg af en vis størrelse, hvor region eller kommune er bygherre. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at regler, som udfærdiges i medfør af denne lov, skal være gældende for bygninger og dertil knyttede anlæg af en vis størrelse, der helt eller delvis finansieres ved lån eller tilskud fra region eller kommune. Det samme gælder bygninger til brug for institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af region eller kommune.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§ 3§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.