Lov nr. 458 · 2011

Historisk

Lov om anlæg af Nykøbing Falster Omfartsvej

Lov om anlæg af Nykøbing Falster Omfartsvej

Dokumentdato: 18. maj 2011Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Transportministeren bemyndiges til 1) at anlægge en hovedlandevej fra Skovalléen til Gedser Landevej som en omfartsvej øst om Nykøbing Falster, 2) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 501 (rute E55), Nykøbing Falster-Sydmotorvejen, mellem Banegårdskrydset og tilslutningen af omfartsvejen ved Skovalléen til kommunevej og 3) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 506 (rute E55), Nykøbing Falster-Gedser, mellem Banegårdskrydset og tilslutningen af omfartsvejen ved Ged­ser Landevej til kommunevej.

Stk. 2. Strækninger, der henholdsvis skal anlægges og nedklassificeres, fremgår af lovens bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 2. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 3.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.