Ændringslov nr. 156 · 2011

Historisk

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse\n(Aflæggelse af halvårsregnskab)

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse\n(Aflæggelse af halvårsregnskab)

Dokumentdato: 26. feb. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I § 36 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Kommunens halvårsregnskab omfatter perioden fra den 1. januar til den 30. juni. 2. Efter § 45 indsættes: § 45 a. Kommunens halvårsregnskab aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist. Halvårsregnskabet skal være ledsaget af bemærkninger om kommunens forventede årsregnskab for det pågældende år. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse med hensyn til halvårsregnskabets godkendelse. Stk. 3. Det endeligt godkendte halvårsregnskab offentliggøres. 3. I § 46, stk. 1, ændres »årsregnskabet« til: »årsregnskabet og halvårsregnskabet«. 4. I § 57, stk. 1, ændres »og regnskab« til: », årsregnskab og halvårsregnskab«.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. marts 2011.

Stk. 2. Halvårsregnskab aflægges første gang for 2011.

§ 3§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.