§ 1§-link ↗
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 1. december 2009, foretages følgende ændringer: 1. I § 15 ændres »under 15 år« til: »under 14 år«. 2. § 33, stk. 3, affattes således: Stk. 3. En gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, kan ikke idømmes fængsel på livstid. 3. I § 81 indsættes efter nr. 9 som nyt nummer: 10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 14 år, Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.
§ 2§-link ↗
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 404 af 21. april 2010 og senest ved § 2 i lov nr. 551 af 26. maj 2010, foretages følgende ændringer: 1. I § 752, stk. 2, ændres »under 15 år« til: »under 14 år«. 2. Overskriften til kapitel 75 b affattes således: Indgreb over for personer under 14 år 3. I § 821 a, stk. 1, to steder i § 821 b, stk. 1, i § 821 b, stk. 2, § 821 c, § 821 d, stk. 1, § 821 e, stk. 1, § 821 f, stk. 1, § 821 f, stk. 2, og § 821 g ændres »under 15 år« til: »under 14 år«.
§ 3§-link ↗
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring: 1. I § 6, nr. 2, ændres »under 15 år« til: »under 14 år«.
§ 4§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
§ 5§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.